Opdag

OPI Spring

NEGLELAK & LIR

OPI | Lisbon Spring Collection

15. februar 2018
OPI Lisbon Spring Collection

OPI Lisbon Spring Collection*Reklame

Årets første OPI kollektion er landet i butikkerne i dag. Kollektionen hedder Lisbon og er inspireret af Portugals smukke by Lissabon 🇵🇹

Jeg har selv været i Lissabon tilbage i 2007 med mit sproghold jeg var på dengang i skolen. Det var en fuldstændig magisk oplevelse og kan kun bekræfte, at det er en af Europas mest farverige byer. Der er så meget liv, glæde og inspiration at hente derfra. Stemningen var også storslået, og jeg husker især når vi kørte med sporvogn fra det laveste punkt og op til det højeste – vognene var fyldt med mennesker og der var altid drilske børn der hoppede bagpå vognen undervejs på turen. Da vi nåede vores stoppested, kom vi op til alle de flotte terrakotta-farvede bygninger hvor man kunne kigge udover det smukke hav og endnu flere bygninger.

Læs også: OPI | Fiji Spring Summer Collection 2017

Farvepaletten i den nye OPI kollektion beskriver også Lissabon godt i korte sætninger. Det er forårets rødmen og blomstrende fuchsia, terrakotta facader og havet der møder byen..

OPI Lisbon Collection Swatches• Made It To the Seventh Hill! – Metallisk bronze kobber
• Lisbon Wants Moor OPI – Cremehvid med et snert af lyserøde undertoner
• You’ve Got NataOn Me – Fersken orange-ish
• Tagus In That Selfie! – Støvet lyserød

OPI Lisbon Collection Swatches• No Turning Back From Pink Street – Bær-ish pink
• We Seafood and Eat It – Rød/orange med snert af koral
• Now Museum Now You Don’t – Metallisk rød med snert af kobber shimmer
• A Red-vival City – Orange med røde undertoner

OPI Lisbon Collection Swatches• Sun, Sea and Sand in My Pants – Påskelilje gul
• Closer Than You Might Belém – Mint blå/grøn
• Tile Art to Warm Your Heart – Flot intens havblå
• Suzi Chases Portu-geese – Råhvid med lidt gråt

Jeg er vild med farverne og jeg kan lide allesammen. De var desuden nemme at arbejde med. Jeg kunne fint nøjes med at lægge to lag neglelak med hver farve og nogle af dem var næsten one-coaters. Mine favoritter må dog være Tagus in That Selfie, No Turning Back From Pink Street, Now Museum Now You Don’t og Tile Art to Warm Your Heart ❤️

OPI Lisbon Collection SwatchesUdover deres almindelige lakker som I ser ovenover, har OPI også deres Infinite Shine serie som er et “easy to use” laksystem som lover 7-11 dages holdbarhed og giver og holder glans til man tager lakken af igen. Ved almindelige lakker kan glansen godt fordufte i løbet af få dage og efterlade neglene matte og kedelige. Her bruger man blot deres Step 1 som er en primer der har en unik hæftningseffekt og forhindrer misfarvning på neglen fra lakken. Step 2 er selve neglelakken man vil have på. Step 3 er det afsluttende trin som er en Gloss Topcoat der skaber den der lækre shine effekt til lakken som jeg skrev om før.

Læs også: OPI | Iceland Collection 2017

OPI forhandles i Matas, Magasin og Salling. De almindelige lakker koster 125 kroner og Infinite Shine serien koster 150 kroner. Hvad synes I om kollektionen? Hvilke farver er jeres favoritter? *(Lakkerne er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

OPI Infinite Shine 3-trins system Lisbon Spring Collection

Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:
Facebook | Instagram | 
Bloglovin