Opdag

Billigvoks.dk

MAKEUP & BØRSTER

XIP Professional | Nyt mærke hos Billigvoks

16. januar 2018
XIP Professional Eyeshadow Blush Palette

XIP Professional Eyeshadow Blush Palette*Reklame

De mange produkter der florerer rundt på de sociale medier er som regel nogle der kendes af de fleste, men en gang imellem kan man støde på noget man aldrig har set, hørt eller læst om nogensinde før. Det er tilfældet med mærket som jeg i dag vil præsentere jer for her i indlægget.

Billigvoks.dk er som de første i Danmark begyndt at forhandle det engelske makeup mærke XIP Professional. De har er et lille, men fint udvalg af produkter til øjne og ansigt, samt makeup børster. Prismæssigt er det i den dyrere ende, men udseendet og indtrykket af produkterne udadtil følger også med. Men hvad endnu vigtigere end en pæn indpakning er selvfølgelig produktet i sig selv. Er det til at bruge? Er holdbarheden i orden? Er pigmenteringen til at tabe sin kæbe over? Jeg har testet en øjenskygge palette og en blush palette, som jeg har lavet lidt skriv om til jer.. 🙂

XIP Professional Eyeshadow Blush PalettePlatinum Passion Eyeshadow Collection

Produkt: Øjenskygge palette med 12 pigmentrige skygger i både mat og satin finish samt medfølgende dobbeltsidet applikator.

Pris: 340 kroner (Cirka 28 kroner pr skygge). Køb den her.

XIP Professional Eyeshadow Blush PaletteEmballage/Indpakning: Produktet kommer i en hvid indpakning med hvid emballage udover og med tekst i sort og guld. Designet er stilrent og minimalistisk og giver udtryk for kvalitet og luksus. Indeni er der et stort og anvendeligt spejl samt en applikator til skyggerne.

Min mening: Først vil jeg lige nævne, at I kan se swatches af alle skyggerne inde på min instagram @frkmiaa hvor jeg har gemt en story med produkterne. Dernæst var jeg lidt bekymret da jeg skulle swatche de matte skygger. Ihvertfald de brunlige. De virkede ikke så pigmentrige igen. Men da jeg skulle prøve dem i et look blev min frygt heldigvis manet til jorden. De matte skygger er virkelig gode at arbejde med, og børsten samler meget produkt op uden at lave fall-out (drysse ned på kinden) og så er de nemme at blende. Jeg tabte desværre min palette en dag, så nogle af glimmer skyggerne blev meget løse i det og der ligger derfor nemt meget overskydende produkt i paletten når man har samlet produkt op på børsten. Da jeg lagde glimmer skygge på øjenlåget oplevede jeg ikke så meget intensitet som håbet, men jeg tænker at prøve at sprøjte noget facial mist på næste gang, som ofte hjælper med at få farven til at “poppe” mere på øjet. Den medfølgende børste er okay at arbejde med, men jeg foretrækker at anvende mine egne – mest fordi de har længere skaft og det kan jeg nemmest arbejde med. Derud over en mindre og måske ligegyldig tanke? Men jeg kunne måske godt have tænkt mig, at skyggerne havde navne hver især? Jeg synes der er noget elegant og fedt over det at produkterne har navne. Det giver lige dét mere til det hele.

XIP Professional Eyeshadow Blush PalettePink Satin Blissful Blusher

Produkt: Blush palette med to store blush pans. En mat dyb pink og en lys shimmer pink.

Pris: 320 kroner (160 kroner pr blush). Køb den her.

XIP Professional Eyeshadow Blush PaletteEmballage/Indpakning: Magen til ovenstående i en hvid indpakning med hvid emballage udover med sort og guld tekst på. Indeni er der et flot aflangt spejl, dog uden nogen applikator til produktet.

Min mening: Det første der slog mig da jeg åbnede produktet var hvor store de blush pans var i forhold til mit indtryk af dem inde på Billigvoks’ hjemmeside. Så det var en meget positiv overraskelse. Mange single blushes koster jo nemt 100-200 kroner og er en del mindre end disse. Så hvis man ser på prisen enkeltvis får man en del blush for pengene. Den matte blush er helt vildt pigmentrig og man skal lige være opmærksom for ellers ender man med meget lyserøde kinder som var det fastelavn 😉 Men den er super flot og giver et frisk og “sundt” pust til kinderne. Den anden lyse shimmer blush som også står til at kunne bruges til at highlighte kindbenene er ikke ligeså pigmentrig men mere afdæmpet i det. Dog synes jeg mest den efterlader glimmer på kindbenet og ikke den der decideret glød man normalt ønsker ved en highlighter. Men jeg vil forsøge at arbejde med den igen uden brug af den matte blush for at få et mere konkret resultat af den.

Mit overordnet indtryk af produkterne er godt og positivt. Når vi taler holdbarhed kan jeg kun udtale mig om en normal hverdag, da jeg ikke rigtig går i byen. Så jeg kan ikke udtale mig om hvorvidt øjenskygger og blush holder et helt døgn. Men en normal arbejdsdag på 7-8 timer har produkterne bestået. Til øjenskyggerne vil jeg dog nævne at jeg har brugt primer under 🙂 Hvad synes I om produkterne? Kender I XIP Professional? *(Produkterne er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

XIP Professional Eyeshadow Blush Palette
Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:
Facebook | Instagram | Bloglovin

NEGLELAK & LIR

Billigvoks.dk | L.A.Q Shield

26. oktober 2017
L.A.Q Shield Billigvoks.dk

L.A.Q Shield Billigvoks.dk*Reklame

Jeg har testet gelpolish fra det danske mærke L.A.Q Shield, som forhandles hos Billigvoks. Det er neglelak der skal hærde i en LED lampe hvorefter det lover holdbarhed i op til 3 uger. Det er super nemt hvis man altså gør det ordentligt, og især praktisk for de der ikke orker neglelak der skaller af efter få dage, eller i det hele taget ikke orker at nørkle med neglelak særlig ofte.

Forberedelse af neglene
Inden lakken skal på er det vigtigt at forberede neglen, så lakken binder bedre til neglen og dermed også holder længere. Start først med at file neglene i samme form og længde, skub herefter neglebånd ned, buf så neglen forsigtigt uden at file. Sidste skridt er at tage noget neglerens på en vatrondel og fedte neglen af for snavs og olie.

Links til produkterne:
Banana Boat File 25,50 kroner – Neglebuffer 25,50 kroner – Prepare Cleanser 60,50 kroner

Lakering og hærdning
Inden man kommer selve lakken på man ønsker, er det en god idé at starte med basecoat. Det gør at lakken binder bedre til neglen og beskytter neglene mod misfarvninger. Den skal blot lægges i et tyndt lag og i LED lampen i 30 sekunder og herefter er neglene klar til lidt farve..

Når man har valgt den farve man vil bruge, lægger man den i et meget tyndt lag – og det er altså vigtigt at gøre for at lakken skal give et pænt resultat og for at kunne fjerne det ordentligt når det en gang skal af igen. Og når man har lagt det første tynde lag, skal de have 30 sekunder i lampen, endnu et tyndt lag lak og 30 sekunder i lampen igen.

Slut af med topcoat. Det forsegler lakken og gør at den holder som den skal uden at skalle af eller ryge nogen steder, samt giver et flot og skinnende look til lakken. Topcoat skal have 2 x 60 sekunder i LED lampen.

Link til produkterne:
Basecoat 139,75 kroner – LED/UV lampe 459 kroner – Glossy topcoat 139,75 kroner

Aftagning af gelpolish
Når man vil have lakken af eller synes det er tid til at skifte til ny, så er det vigtigt at have tålmodigheden på sin side. For jeg kender til en del der tror at det er en umulig opgave, fordi de ikke har kunne overskue opgaven.

Først skal man starte med forsigtigt at file på toplakken, uden at file ned på sine egne negle. Det gør at man lige løsner det øverste lag og dermed gør fjernelsen lidt nemmere. Herefter tager man noget rens specielt lavet til gelpolish og kommer på en vatrondel og derefter på neglen – vikl gerne sølvpapir omkring også og lad det sidde i mindst 15-20 minutter vil jeg sige. Måske endda 30 minutter for at give den en skalle. Herefter burde lakken være opløsnet og man kan forsigtigt forsøge at “skrabe” det af med den bløde ende af en neglebånds skubber. Det er virkelig den mest trælse del ved at have gelpolish på, men hvis man har ro i sindet, burde det hele gå lige så stille og roligt.. 😉

Link til produkter:
Take It Off 60,50 kroner – Stanniol Wraps 69,50 kroner

Efterpleje af neglene 
Hvis man har fjernet gelpolish ordentligt burde ens negle hverken være smadret eller ødelagte, men de kan godt være lidt “medtaget” af aftagningen, og derfor anbefaler jeg, at man plejer neglene godt med olie efterfølgende..

Link til produkter:
Negleolie 51,75 kroner

Jeg synes det var en spændende oplevelse med sættet her, og jeg er positivt overrasket over LED lampen, som er lille og vejer ingenting. Den er nem at have opbevaret, da den ikke fylder det store. Og så synes jeg de har et flot og varieret udvalg af lakker. De har over 70 farver i forskellig finish. Sidst men ikke mindst var det nemt at gå til, da der er nøjagtig vejledning med. Klart et godt tip til ønskelisten, hvis man går og ønsker sig sådan et sæt her.. 🙂 Jeg opdaterer i øvrigt lige indlægget med billede af mine negle med en af deres fine farver snart! Find alle L.A.Q Shield farverne og øvrige produkter her. Kender I mærket? Bruger I selv gelpolish? *(Produkterne er tilsendt til test. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:
Facebook | Instagram | 
Bloglovin

HÅRPLEJE & STYLING

Tigi Bed Head | Fully Loaded

18. februar 2017
Tigi Bed Head Fully Loaded

Tigi Bed Head Fully Loaded Jeg har den seneste tid testet nye Tigi Bed Head produkter fra Billigvoks. Volumengivende produkter til håret. Jeg har for nogle år siden prøvet et shampoo/balsam sæt fra Tigi Bed Head som jeg havde god erfaring med, så jeg var spændt på at prøve nogle produkter derfra igen med et anderledes formål for håret.

Tigi Bed Head Fully Loaded Produkterne kommer i en lille lilla/pink emballage og har en fantastisk duft af mine favorit skovbær vingummier (de gode hindbær og brumbær). Man får helt lyst til at smage med den duft 😛 Fælles for produkterne er at de ikke er tilsat parabener.

Tigi Bed Head Massive Volume Shampoo
Volumengivende shampoo der tilfører masser af fugt og fylde til håret. Shampooen er beriget med nogen fortykkende fibre der går ind og absorberer og efterlader den fylde samt glans til håret. En lækker, skummende shampoo der renser håret godt for produkter, samt efterlader det blødt og glansfuldt. Giver umiddelbart en fin og optimal volumen. 86,25 kroner

Fully Loaded Volumizing Conditioning Jelly
Jelly-agtig ctonditioner der ligesom shampooen er beriget med fortykkende fibre der går ind og absorberer og efterlader fylde og glans. Det er en lækker balsam – lidt til den tynde side med den jelly konsistens – men ellers giver den fin glans til spidserne og efterlader dem fine og bløde. 118,75 kroner

Big Head Volume Boosting Foam
Langtidsholdbar, volumengivende hårspray der tilfører fylde og tekstur. Man skal blot påføre 1-2 pump i håret og enten tørre med hårtørrer eller lade håret lufttørre. Jeg lader som regel mit lufttørre og det har en god effekt. Elsker den måde et produkt kan formå at løfte det slaskede hår og give noget fylde. 134,25 kroner

Full Of It Volume Finishing Spray
Volumengivende hårspray der giver det ekstra fyldige look og holder håret på plads hele dagen. Jeg har aldrig rigtig brugt en hårspray som sådan, før jeg var til frisør tilbage i august. Jeg fik virkelig øjnene op for hvor meget det gjorde for mit hår og hvordan det holder håret på plads hele dagen uden at være flyvsk og krusende. Det samme gælder denne. Jeg bruger den ikke så tit, men når jeg har løst hår kommer den i brug til lidt fylde og til at holde styr på lokkerne. 118,75 kroner

En lækker serie der heldigvis, udover at dufte fortryllende, også giver håret det den lover. Mine favoritter i serien er helt klart shampoo, hårskum og spray 🙂 Kender I Tigi Bed Head? Har I erfaringer med nogle produkter fra mærket? (Produkterne er tilsendt til test. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget)

NEGLELAK & LIR

Le Mini Macaron | Manicure Kit

27. januar 2017
Le Mini Macaron Manicure Kit Peach

Le Mini Macaron Manicure Kit Peach Der er så mange der døjer med neglelak der skaller af dagen efter eller få dage efter, som måske ikke gider lægge neglelak evig og altid, og som måske ikke interessere sig sønderligt for det, men blot ønsker at have fine negle uden store afskalninger kort tid efter. Svaret er Le Mini Macaron. Jeg har testet et sæt fra Billigvoks.dk som jeg vil fortælle mere om her i indlægget.

Le Mini Macaron er et lille hjemmekit med LED-lampe og gellack der gør det hurtigt at lægge en flot manicure derhjemme. Navnet kommer sig af den lille LED-lampe som forestiller den populære kage macarons. Sættet jeg har testet til jer i dagens indlæg, er det sæt der hedder Manicure Kit Peach hvor selve sættet kommer i en flot fersken farve med tilhørende ferskenfarvet lak.

Le Mini Macaron Manicure Kit Peach SwatchI sættet medfølger der den lille macaron lampe som hærder lakken i UV-lys på 30 sekunder, en strømledning til både USB og almindeligt stik, gel polish lak, neglebånds skubber, neglefil og 10 stk remover pads.

Inden man kommer lakken på, er det vigtigt, at man forbereder neglene, så man får et godt resultat. Start først med at file neglene i den ønskede form, skub neglebåndene tilbage og til slut lige affedt neglene med lidt acetone så der ikke sidder gammelt olie og snavs på neglene.

Herefter starter man med at lægge et tyndt(!) lag lak på neglen, ind i lampen og tænd, vent til den selv slukker efter de 30 sekunder, påfør endnu et lag i lidt tykkere lag og ind i lampen igen og vent til den slukker selv efter de 30 sekunder. Sådan gør man så med alle neglene. Husk at forsegl neglen med lakken ude ved den frie kant så der mindskes risiko for slid. Så er man ready to go med en holdbarhed der lover flot resultat i op til 10 dage (Op til 30 dage med topcoat der kan købes seperat).

Le Mini Macaron Manicure Kit Peach Jeg har endnu ikke testet holdbarheden til fulde endnu, da jeg først lagde lakken her igår aftes, som I har kunne se, hvis I følger med på min story på instagram (@frkmiaa) hvor jeg lavede story undervejs i processen.

Jeg synes at det er et mega smart system og helt sikkert til at betale sig fra. Det var nemt at lægge lakken og det krævede faktisk ikke den vilde clean-up. Og så synes jeg at udvalget af lakker er stort og rimeligt. Jeg glæder mig til at se resultatet efter de 10 dage, samt hvor nemt eller svært det er at få lakken af igen med de medfølgende remover pads. I får en opdatering 🙂

Manicure kittet koster 349 kroner og hele udvalget af Le Mini Macaron kan I finde lige HER! Har I prøvet Le Mini Macaron? Hvad er jeres erfaringer? Er det noget I ville kunne finde på at give et forsøg? (Produktet er tilsendt til test – Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget)

MAKEUP & BØRSTER

Technique Pro børster | + Rabatkode

29. november 2016
Technique Pro Ovale børster Billigvoks.dk

Technique Pro Ovale børster Billigvoks.dkI beauty verdenen er der konstant nye ting der populært florerer både på facebook, instagram, diverse blogs og youtube. I noget tid og stadig har disse ovale børster – både det “rigtige” mærke såvel som billigere alternativer – været meget i søgelyset og jeg selv har været nysgerrig på dem, da de er en del anderledes end hvordan man ellers ser makeup børster/pensler.

De ovale børster her er fra mærket Technique Pro og de forhandles hos Billigvoks.dk. Man får 10 børster lavet af syntetiske hår til både at påføre foundation, concealer, blush, eyeliner, øjenskygge, brynfarve, læbestift, og hvad man nu ellers bruger af produkter.

Børsterne er utrolig bløde og håndtaget er fleksibelt og kan bøjes op til 90° så man kan få den perfekte påføring ved at følge ansigtets form.

Børsterne er rigtig lækre at anvende – men samtidig lidt af en udfordring at bruge til nogle af formålene. Skal fx øve mig lidt på at kunne lægge læbestift ordenligt med sådan en oval børste her og det samme med eyeliner.

Men ved påføring af foundation, concealer, blush og contour går det som en leg og både børste og produkt arbejder godt sammen og smelter produktet godt ind i huden. Og her kan man nemlig mærke at fleksibiliteten ved håndtaget har meget at sige, at børsten ligger godt i hånden.

Sættet koster 299 kroner og kan findes lige her. En god pris for sådan en håndfuld børster. Jeg har fx set lignende i Normal hvor en enkelt børste alene koster omkring de 80 kroner.

Jeg har i øvrigt stadig min personlige rabatkode til jer som gælder indtil den 24. december. Jeg tjener ikke noget på koden, det er blot en fordel til jer læsere. Hvis I bruger koden blogaboutmia får I 10% på hele jeres køb. Kender I disse ovale børster? Hvad er jeres erfaringer med dem?

Børsterne er tilsendt til test.
Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. 

MAKEUP & BØRSTER

Bland-selv Julekalender | + Rabatkode til jer

23. november 2016
24 days of Christmas Joy billigvoks.dk

24 days of Christmas Joy billigvoks.dk| REKLAME |
Kalenderen er tilsendt til test
Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg

Det er blevet ekstremt populært med julekalendere til sig selv eller ens nærmeste udover de sædvanlige chokolade julekalendere til en 10’er. Endnu mere populært er det blevet selv at brygge en personlig julekalender sammen til ens forældre, søskende, kæreste eller veninde/ven.

Derfor er det mega smart med disse bland-selv julekalendere fra Billigvoks. Der er 24 låger i forskellige størrelser og i siden af kalenderen kan man hive kassen med de forskellige rum ud og ellers sammensætte fylde i den. Der medfølger nogle små stykker “elefantsnot” så kalenderen ikke er løs i indpakningen.

Ovenfor kan I se inspiration til hvad jeg har prøvet at fylde i de forskellige rum. Dog har jeg overvejet at fylde den til forkælelse til enten min kæreste eller min søde mor. 🙂

Julekalenderen koster 70 kroner. Der er forskellige designs af kalenderen og så findes der også en advents udgave. Find varianterne HER!  Hvis I selv har lyst til at investere i en kalender og måske lidt indhold til den eller andet lækkert fra Billigvoks, så har jeg en personlig rabatkode til jer!

Ved brug af koden blogaboutmia får i 10% på hele jeres køb. Koden gælder helt indtil den 23 december 🙂 Har I lavet en personlig kalender til nogen i år eller selv modtaget en?

NEGLELAK & LIR

Dip Twist Dip-In Neglelakfjerner

7. oktober 2016
Dip Twist Dip-In neglelakfjerner

Dip Twist Dip-In neglelakfjerner| REKLAME |
Produkterne er tilsendt til test
Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg

Et problem jeg ofte støder på ved folk når man snakker neglelak er, at de egentlig ikke gider rode med det da de synes det er for stort arbejde at fjerne det igen. For mig er det ikke noget problem, da neglelak jo er en stor hobby og passion for mig.

Et andet problem man også hører tit er, at folk synes neglelakfjerner lugter forfærdeligt og det derfor også forhindre dem i at gide at lege med lak.

Der har efterhånden i nogle år eksisteret disse “dip, twist, remove” beholdere, til at fjerne neglelak med, så det eneste man egentlig skal er at stikke fingeren ned i bøtten, dreje rundt og vupti, så er lakken væk.

Hos Billigvoks.dk har de fire forskellige varianter af mærket Dip Twist som jo så udmærket indikere på navnet hvad produktet går ud på 😉 Det er effektive neglelakfjernere med fugtgivende glycerin der ikke udtørrer neglene. Hver variant har en duft. Der er med jordbær, syren, citron og kokos som I ser på billedet.

Duften på dem er forholdsvis autentisk – dog skal man ikke stikke snuden fuldstændig ned i bøtten, for så er det en skarp acetone lugt der møder én. Men overordnet dufter de af det de skal og gør det måske for nogle, nemmere at arbejde med.

Dip Twist Dip-In neglelakfjernerJeg vil anbefale at man har en dip twist til de lyse lakker og en til de mørke, så ens fingre ikke bliver misfarvet af tidligere neglelak der er fjernet. Og en seperat til holo/shimmer/glitter lakker.

Dip Twist kan som sagt købes på Billigvoks.dk og I kan finde hele udvalget HER til 39 kroner pr stk. Kender I disse slags neglelakfjernere?