Viser kategori

HUD & KROPSPLEJE

HUD & KROPSPLEJE

Mellisa hudpleje | Pleje til krop og ansigt

Mellisa ansigts- og kropsolie citron melisse læbepomade

Mellisa ansigts- og kropsolie citron melisse læbepomadeMellisa er et dansk økologisk hudpleje mærke som for alvor er dukket op i blog land de sidste par år. Jeg prøvede mærket for første gang for fire år siden, hvilket jeg også skrev om her på bloggen. I fik anmeldelser af de forskellige produkter og det er stadigvæk et af de mest læste indlæg her på bloggen 🙂

Læs også: Mellisa | Økologisk hudpleje

Dengang testede jeg også olien som I ser på billedet, men mit kendskab til olie var minimalt og jeg udforskede den ikke som jeg burde have. Men fire år efter er jeg en del erfaring rigere og har derfor opdaget nye herlige funktioner ved en krops olie.

Ansigts og kropsolie – 179 kroner
Uparfumeret olie rig på antioxidanter, vitaminer og mineraler. Har forskellige funktioner som fx erstatning for creme, hårkur inden shampoo, erstatning for body lotion eller hvad man nu selv føler for. Jeg ELSKER at bruge den i badet som en barberings olie. Den efterlader huden blød og giver god fugt. Og i vinterperioden er den for vild i ansigtet på de steder hvor man virkelig døjer med tør hud og/eller tørre pletter. Og så er den drøj i brug med dens pumpe funktion.

Citron Melisse læbepomade – 39 kroner
Plejende læbepomade med indhold af blandt andet Citron Melisse ekstrakt, Aloe Vera og Kakaosmør. Pomaden fungere som en lækker læbe balsam der plejer og blødgør læberne og hindre dem i at tørre ud og sprække. En lækker læbepomade med mild og behagelig duft.

Fælles for Mellisa produkterne udover deres gode effekt er deres duft. Nogle af produkterne er uparfumeret, men andre af dem har den her milde, behagelige og beroligende duft – selvfølgelig varierende ift hvad indhold af urter og blomster ekstrakter det har. Og når man aner den beroligende duft, føles det også straks mere beroligende og “helende” på huden 🙂 Kender I Mellisa? Hvilke af deres produkter kan I anbefale?  (Produkterne er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. Jeg er ikke tvunget til at skrive om produkterne. Jeg skriver om det jeg kan lide og som findes relevant for bloggen)


Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:

Facebook | Instagram | Bloglovin

HUD & KROPSPLEJE

The Body Shop | Almond Milk & Honey

The Body Shop Almond Milk & Honey

The Body Shop Almond Milk & HoneyJeg var rimelig excited da The Body Shop lancerede deres nyeste serie Almond Milk & Honey. Den består af en række lækre produkter med den skønneste, milde duft beregnet til følsom og tør hud hvilket jeg døjer meget med på især arme og ben.

Almond Milk & Honey Calming & Caring Bath Milk – 165 kroner
Jeg har testet deres Calming & Caring Bath Milk. Det er egentlig en bademælk beregnet til at komme i badekaret hvor man kan nyde den på den måde. Jeg har badekar, men jeg bruger det ikke. Det er et gammeldags et, som bare er træls og ikke særlig hyggeligt. Så jeg besluttede mig for at smøre mig ind i den og dermed bruge den som en shower cream i stedet og give huden et max fugtboost da det jo føles som en lidt tyk creme at komme på huden.

Den giver en dejlig blød fornemmelse til kroppen og selvfølgelig en følelse af god fugt pga dens tykke konsistens. Og så en mindre, men god detalje, er at jeg synes den er fantastisk at bruge som en slags barberings creme, Og duften… Ja.. Så skøn!

Jeg er jo kæmpe fan af Body Butter fra TBS hvilket også var det første jeg nogensinde købte fra dem da jeg var mindre. Det var bare the bomb at tage ned i byen med veninderne efter skole og ose i TBS butikken og snuse sig igennem alle deres sager og især deres Body Butters. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve den fra denne serie samt body scrub og håndcreme 🙂 Har I prøvet noget fra deres nye Almond Milk & Honey serie? Hvad kan I ellers anbefale fra The Body Shop? (Produktet er tilsendt til test. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)


Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:

Facebook | Instagram | Bloglovin

HUD & KROPSPLEJE

Clarins | Hydra Essentiel Cooling Gel

Clarins Hydra Essentiel Cooling Gel

Clarins Hydra Essentiel Cooling GelClarins har lanceret en ny serie, Hydra Essentiel, der er skabt til at beskytte huden mod indendørs såvel som udendørs forurening. Derud over hjælper den huden med at genvinde sin naturlige evne til at binde vand.

Jeg har testet deres Hydra Essentiel Cooling Gel, en dagcreme indeholdende hyaluronsyre der giver super god fugt til huden. Det er en vanvittig lækker gel-creme i en fin blå farve som er drøj i brug og som absorberer hurtigt på huden og føles kølende. Den skal ikke “smøres” ud, nærmere duppes rundt i ansigtet.

Hvis det er muligt at få en prøve på den, vil jeg anbefale jer at få det på denne hvis I har normal eller kombineret hud og/eller er en af dem der har svært ved at have creme i hovedet uden at føle sig “indelukket” eller få det varmt af cremen. En af mine absolut favorit cremer jeg har prøvet til dato. Den koster 395 kroner for 50 ml og kan købes hos Magasin lige her.

Jeg har slet ikke erfaring med hudpleje fra Clarins ellers – jeg ved dog at deres bodylotion og håndcreme er super populære og ikoniske – ihvertfald deres bodylotion 🙂 Jeg vil glæde mig til at udforske hudpleje mere indenfor mærket! Har I kendskab til hudpleje fra Clarins? Nogle anbefalinger? (Produktet er modtaget som gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:
Facebook | Instagram | Bloglovin

HUD & KROPSPLEJE

JOIN The Organic Future | Ny plejeserie

Join Organic Økologisk Plejeserie

Join Organic Økologisk PlejeserieJOIN er en ny økologisk plejeserie til ansigt og krop baseret på lækre og effektive ingredienser. Serien forhandles i Føtex og Bilka. Jeg har udvalgt og testet tre af deres produkter til ansigtet som jeg vil fortælle jer lidt om her på bloggen 😀

• Micellar 3-in-1 Facial Cleansing – 38 kroner
Effektiv og alkoholfri ansigts rens der nænsomt renser huden for snavs og makeup. Indeholder økologisk aloe vera og acai bær der plejer og efterlader huden blød og smidig. En super lækker rensevand der er ny favorit. Den kommer med pumpe, hvor at når man pumper det ud i hånden omdannes til skum der renser fint uden at svie i øjnene eller udtørre huden. Den holder derimod på fugten og efterlader huden frisk, blød og smidig.

• Anti-Stress Face Oil – 99 kroner
Fugtgivende ansigts olie beregnet til normal/kombineret hud. Indeholder jomfruolivenolie og acai bær der efterlader huden blød og smidig samt havreekstrakt der virker beroligende på huden. Denne var én af produkterne jeg glædede mig allermest til at give mig i kast med, da jeg har fået en stor kærlighed til olie som et ordentligt fugtboost til ansigtet og mine tørre pletter. Den her olie er absolut lækker og værd at tale lidt om. Den dufter behageligt og mildt af en blanding af agurk og mynte hvilket er virkelig lækkert og for mig beroligende for min hud. Olien er tynd men utrolig drøj, da der ikke skal meget til at “dække” til hele ansigtet. Den absorberer vanvittigt hurtigt, giver god fugt og holder på fugten rigtig længe. Absolut anbefalelsesværdig!

• 24h Face Cream – 79 kroner
Fugtgivende ansigts creme indeholdende jomfruolivenolie og acai bær der efterlader huden blød, smidig og velplejet. En lækker creme med mild duft der giver god og langtidsholdbar fugt til huden. Den har meget lighed til andre fugtighedscremer jeg har testet, så den får mig ikke så meget op af stolen som de to forrige produkter. Men lækker er den bestemt.

Join Organic Økologisk PlejeserieMærket er udviklet her i Danmark og som skrevet længere oppe er produkterne baseret på lækre og effektive ingredienser men også disse “Super Fruits” som er frugter/bær med et højt indhold af naturlige vitaminer. Det er svanemærket og tager derfor ekstra hensyn til os individer og miljøet. I kan læse meget mere om JOIN mærket samt de resterende produkter i serien til både ansigt, krop og hænder lige her 🙂

Ellers har jeg et godt øje til deres håndcreme der blandt andet indeholder mandelolie som skulle være utroligt fugtgivende samt deres håndsæbe der ikke skulle virke udtørre på hænderne. En ekstra lille bonus som er værd at nævne er emballage og udseende som er så fint og bestemt ikke giver indtryk af noget billigt sprøjt. Kender I til mærket?  (Produkterne er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

HUD & KROPSPLEJE

Matas | De stribede 50 år

Matas de stribede 50 år Granatæble

Matas de stribede 50 år GranatæbleMatas de stribede fylder 50 år i år og det fejrer de ved at lancere de populæreste striber i en lækker special edition emballage. Her er tale om granatæble bodyshampoo og bodylotion samt luksus shampoo og balsam.

Sådan blev striberne til..
Det første produkt af Matas’ egne var en babysalve der så dagens lys i 1955. Men selve striberne på emballagen blev kom til idé og blev skabt da reklamemanden der i sin tid stod for markedsføringen af Matas produkterne, blev fanget af en rød og hvid stribet cylinder der hang i nabolaget. Sidenhen er striberne blevet moderniseret utallige gange og i dag finder man mere end 650 striber på hylderne.

Jeg er bekendt med granatæble serien og jeg har haft begge disse produkter før. Især bodylotion er kærkommen herhjemme. Både min kæreste og jeg bruger den med største velbehag. Den er ikke for tynd og ikke for tyk i konsistens. Den absorberer hurtigt og giver god fugt og så har den en behagelig duft.

I kan finde disse special editions produkter i Matas forretningerne så længe lager haves, da de kun fås i begrænset antal. De er – som striberne nu en gang altid er – møg billige, og man skal blot slippe en flad 50’er pr stk for 500 ml. Har I erfaringer med nogle af Matas Striberne? Hvilke striber kan I anbefale? (Produkterne er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

HUD & KROPSPLEJE

Palmolive | Gourmet Mint Shake & Coconut Joy

Palmolive Gourmet Mint Shake Coconut Joy

Palmolive Gourmet Mint Shake Coconut JoyI uge 16 lander der to nye velduftende badesæber fra Palmolive i butikkerne. De udvider deres Gourmet serie med to nye aromatiske varianter:

• Gourmet Mint Shake

Ekstrakt fra mynte-blade giver en autentisk duft af After Eight og Fazermint chokolade. Mandelolie og Sheanødsmør plejer og nærer huden og sidst Glycerin der virker fugtgivende. Den dufter simpelthen fuldstændig fantastisk og den er så autentisk i mint chokolade duften, at man er lige på nippet til at tage en “slurk” 😉 😀

• Gourmet Coconut Joy 
Indeholder nærende pleje fra mandelolie, jojobaolie og sheanødsmør og selvfølgelig også med indhold af kokosolie. Denne har en mild og autentisk duft af en bounty bar. Lige så lækker som ovenstående og så er jeg bare generelt pjattet med skønheds produkter indeholdende og med duft af kokos.

Palmolive Gourmet Mint Shake Coconut JoyJeg har før skrevet om badesæbe fra Palmolive og det er stadig en klar favorit når det kommer til at vaske sig i badet. Jeg elsker hvor cremede de er at smøre sig ind og hvordan man rent faktisk får følelsen af at blive vasket ordentligt, til forskel for meget andet badesæbe der er tyndt og sjasket og nærmest når at ryge i bunden af badet inden det når kroppen.

Det kommer som skrevet længere oppe, i handlen i uge 16, hvor prisen vil lyde på 21,95 kroner. Lur mig om der ikke kommer nogle intro tilbud som der plejer generelt når Palmolive lancerer lækkerier 😉 Skal I have fingrene i disse når de lander på disken? (Produkterne er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

HUD & KROPSPLEJE

MÁDARA | Smart Antioxidants

Mádara Hemp Hemp Fineline minimising creamday

Mádara Hemp Hemp Fineline minimising creamday Mit første møde med MÁDARA er disse to nyheder der er fra den nye produktserie Smart Antioxidants der forebygger tidlige tegn på aldring samt genopretter hudens ungdommelighed og sunde udstråling.

Fine Line Minimising Day Cream315 kroner
Vegansk, dybt hydrerende, ungdoms-bevarende creme der smelter ind i huden og giver beskyttelse mod beskadigelse fra frie radikaler. Den korrigerer de første tegn på aldring og minimerer forekomsten af fine linjer. Intet kan fjerne tegn på aldring. Men man kan altid gøre sit bedste for at minimere det. Super lækker og fugtgivende med en mild og behagelig duft.

Hemp Hemp Lip Balm85 kroner
Fugtgivende og beskyttende læbebalsam der med sit indhold af fugtgivende Olivenolie, Sheasmør og plejende Hampeolie nærer huden og giver bløde læber. Har en mild duft af citrus og nøddeagtig hamp. Super lækker læbebalsam. Den holder længe på læberne, giver god fugt og fedter ikke på en irriterende måde.

Jeg kan godt forstå at folk er fan af MÀDARA. Jeg glæder mig til at udforske mere fra mærket og tager gerne imod anbefalinger fra jer, hvis I har noget I er helt pjattet med derfra 😉 Kender I MÀDARA? (Produkterne er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)