Julie Sandlau øreringe fra Chanti

Maybelline | SNAPscara Mascara

Maybelline Snapscara Mascara

Kender I det med at blive så fortrolig med en mascara, at man slet ikke kan finde en lignende som er lige så god? Enten er børsten træls, mascaraen er for våd, øjenvipperne klumper sammen, vipperne synes stadig lige så små som uden mascara på, og hvad man ellers kan støde på af problemer..

Jeg har prøvet en del gode, heriblandt Gosh Growth mascara, som er udstyret med den lækreste gummibørste, den gør så vipperne synes virkelig lækre, lange og slanke, og så holder den bare godt! Og så har der været den skønne Faux Cils Baby Doll mascara fra YSL som jeg fik i en goodiebox for nogle år siden. Den gjorde så meget for mine ikke-eksisterende vipper. De blev så pæne! Men den er udgået, så vidt jeg kan se? Det er desværre gået min næse forbi.

Nå, men hvor om alting er, så kom jeg ind i en periode hvor det begyndte at klø under mine øjne når jeg havde mascara på. Jeg fik små sår, som om jeg ikke kunne tåle de mascara jeg havde på. Så jeg testede lidt omkring, og lige da Maybelline Snapscara udkom, lød den super spændende og jeg ville derfor give den et forsøg.

Og det er jeg SÅ glad for at jeg gjorde! Det er en af de bedste mascara jeg har haft og prøvet, hvis ikke DEN bedste! Den har en halvbuet børste der kan nå helt ned til vipperødderne, den giver fin længde og volumen til vipperne uden at klumpe dem sammen. Og så kan den fjernes med lunkent vand uden at man skal gnide øjnene hudløse. Jeg er så mega fan 🙌🏻 Eneste minus er at man ikke altid kan sove lur med den på, uden der ender en smule drys under øjnene.. Men okay, who cares hvis den er perfekt ellers? 😉 Kender I den? Hvilke (ikke vandfaste) mascara har I erfaringer med og kan anbefale?


Følg med på instagram  @frkmiaa

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julie Sandlau øreringe fra Chanti