Carven | L'eau de Toilette

Goodiebox | Hi and Bye 2018

*Reklame


Månedens box har temaet Hi & Bye og handler om at vinke farvel til tunge hudpleje og byde den lette velkommen her i sommerperioden 🙂 Denne gang har vi ikke alle fået ens indhold, så hvis du opdager at mangle noget som jeg har, så har du noget jeg ikke har.

ILSE JACOBSEN Sea Bucktorn Body Shampoo & Body Lotion
Først da jeg så de her to, troede jeg det var shampoo og balsam, som jeg faktisk har i forvejen herhjemme. Men det er en showergel og en creme til kroppen. Dufter begge godt og spa-agtigt, som shampoo og balsam. Body lotion cremen er lidt til den fede side, og den gemmer jeg til koldere tider. Nu bruger jeg nemlig min Body Yogurt fra The Body Shop som er perfekt her i varmen!

LØWÉN Beyond – Volume & Curl Mascara
Mærket her har jeg hørt så godt om, og de vandt også en pris ved Danish Beauty Award 2018. Mascaraen indeholder noget serum af en art til at give længde til vipperne. Den er udstyret med en gummi børste, hvilket jeg altid har været vild med ved en mascara. Denne mascara er også god og den påføres fint. Dog skal man påføre den over nogle gange for at få et iøjnefaldende resultat synes jeg. Ellers er det meget vagt med farven på vipperne. Men den er god.

ZIAJA Manuka Tree Deeply Cleansing Peeling Paste
Dybderensende peeling der fjerner døde hudceller og hudorme. Ziaja er et budgetvenligt mærke, hvis I ikke kender det i forvejen. Jeg har prøvet nogen enkelte af deres produkter i forvejen. Og denne peeling er faktisk helt i orden og gør sit job godt på trods af den absurd lave pris af 29 kroner.

CLEAN Lovegrass
Duften fra Clean her er set før, nemlig tilbage i Goodieboxprisen 2017 boksen! Det er en fantastisk frisk og lækker duft. Den står stadig på min ønskeliste, og jeg påtænker at nu vi får den for anden gang i en boks, må jeg snart slippe slanterne og købe den i full size. Den bliver kun bedre og bedre at dufte til. Og ellers en lille bøn til GOODIEBOX om at prøve at smide en full size parfume i boksen en dag og så evt spare på andre produkter. Det tror jeg aldrig vi har prøvet, har vi?

GARNIER Micellar Cleansing Water
Micellar rensevand fra Garnier var faktisk fjernet fra hylderne på et tidspunkt, men er stærkt vendt tilbage. Jeg kan huske jeg blev øv over at de skulle fjernes, for af et billigt renseprodukt, er det et af de bedste jeg har prøvet til at fjerne makeup. Den fjerner makeuppen hurtigt og nemt. Den kunne snildt være en billigere idé til fantastiske Bioderma.

BIORÉ Cheetah Deep Cleansing Pore Strips
Jeg elsker pore strips til næsen. Hvis de altså virker vel og mærket 😉 Jeg døjer med hudorme på næsen, og de eneste strips jeg har fået til at virke, er nogen jeg købte i Matas i en overgang. Men jeg har faktisk ikke brugt dem længe. Mærket her kendte jeg ikke i forvejen, så var selvfølgelig nervøs over endnu en skuffelse. Men de virker super godt. De fjerner mange af de små fine hår man har på næsen, men de tager også fat i dybden og hiver hudormene med op.

PAESE Diamond Eyeshadow
Sidste mand i boksen er denne champagne/metalliske øjenskygge. Den er rigtig pæn. Men den minder bare så meget om de andre lignende skygger vi har fået i boksen igennem tiden. Så hellere en fiks øjenskygge palette.

En rigtig god boks med meget varieret indhold. Det eneste øv er jo at jeg har prøvet en del af tingene før, så der var ikke så meget overraskelse for mig med at begive mig ud i “nye” produkter. Men det er jo ikke noget at sætte negativt på indholdet, det er bare uheld 😀 Modtager I GOODIEBOX? Hvad synes I om månedens indhold? *(Boksen er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:
Facebook | Instagram | 
Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Carven | L'eau de Toilette