HUD & KROPSPLEJE

Rønsbøl Danmark | Ansigtspleje

Rønsbøl Dansk hudpleje

Rønsbøl Danmark Skincare*Reklame

Rønsbøl er dansk hudpleje som jeg første gang stiftede bekendtskab med tilbage i 2012 eller 2013. Det var faktisk det mærke jeg første gang bevægede mig ud i at prøve da jeg for alvor fik interesse for hudpleje. Jeg kan huske jeg købte en creme og en olie. Cremen var jeg især glad for mindes jeg.

Jeg har igen fået mulighed for at teste noget ansigtspleje og denne gang et lidt bredere udvalg fra deres sortiment. De har re-designet deres emballage, så det nu har fået en fin, stilfuld makeover.

• Face Wash – Lækker vaskegelé som skummer en smule op når man fordeler den i ansigtet. Renser godt for skidt og snavs og efterlader huden frisk og ren. Den indeholder desuden Panthenol som har en anti-inflammatorisk effekt på huden og som giver fugt. Koster 169 kroner.

• Peeling Serum – Enzym peeling med papayaekstrakt. Enzym peeling kan til forskel fra en syrepeeling ikke trænge helt ned i huden, men holder sig på overfladen hvor den fjerner døde hudceller, samt giver en fin og ensartet hud. Peelingen her har et højt indhold af glycerin der tilfører fugt til huden, så den efterlades blød og lækker. Den kan bruges et par gange om ugen. Koster 169 kroner.

Skin Tonic – Beroligende og fugtgivende spray. Mange vil mene at en skin tonic er overflødig i ens hudplejerutine. Men jeg kan nu en gang godt lide at bruge dem inden serum til at give et lille fugtboost. Og denne har højt indhold af glycerin, hvilket gør at den er rigtig god at bruge som netop et ekstra lille fugtskud. Man kan også bruge den i løbet af dagen hvis man har tør hud eller huden strammer lidt. Koster 169 kroner.

Eye Cream – Intens og fugtgivende øjencreme der har en opstrammende effekt på huden. Jeg har fiflet lidt rundt i forskellige cremer til øjnene de sidste måneder. Jeg døjer nemlig med absurd tør hud ved min stakkels skrøbelige hud både under øjnene og på øjenlågene, som har gjort at jeg on/off har haft et lille sår ved det ene øje som svier, klør og gør ondt. Øjencremen her har en lækker fed konsistens som absorberer hurtigt og holder området fugtmættet længe efter. Den er så lækker og så føles den kølende på huden lige når man har påført den. Koster 249 kroner.

Face Oil – Plejende og blødgørende ansigtsolie der forbedrer hudens elasticitet og efterlader huden blød og lækker. Indeholder en lækker blanding af olier og e-vitamin. Olie er guld værd for min hud i de isnende kolde perioder. Normalvis bruger jeg den før ansigtscreme, så jeg virkelig giver den gas på fugt kontoen. Men olien her fungerer ikke med tilhørende ansigtscreme. Ikke for mig ihvertfald. Det smuldrer desværre. Har dog prøvet at dryppe et par dråber i cremen i stedet og blande dem på den måde, hvilket virker lidt bedre. Men ellers har jeg brugt denne alene om natten. Og den er så lækker og fugtgivende. Koster 299 kroner.

Day Cream – Nærende og fugtgivende ansigtscreme der indeholder en masse effektive ingredienser som fx glycerin, abrikoskerneolie og macadamiaolie, som virker anti-inflammatorisk og blødgørende på huden, samt fugtgivende hyaluronsyre. Da jeg prøvede den første gang og mærkede hvor fed den er i konsistens, var jeg sikker på at det var et no-go fra min side. Men jeg har aldrig oplevet så skøn en ansigtscreme i den fede konsistens, som bare smelter nemt og lækkert på huden samt absorberer overraskende hurtigt. Og så holder den huden fugtmættet og blød længe.  Koster 249 kroner.

Clay Mask – Lermaske med ekstrakter fra kanel, ingefær og læge-kvæsurt er effektive ingredienser som reducerer overskydende talgproduktion og minimerer porerne. Indeholder desuden mandelolie og glycerin som er fugtgivende for huden samt giver en lækker, sund glød. Koster 169 kroner.

Et andet plus ved Rønsbøl er deres geniale pumpefunktion de har tilføjet deres produkter. Det gør det nemt og overskueligt at dosere produkterne. Derud over skal det også nævnes at produkterne ikke indeholder parfume og ej heller parabener hvis man har det anstrengt med dem. Kender I Rønsbøl? Hvilke af deres produkter kan I anbefale? *(Produkterne er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

Rønsbøl Dansk hudpleje
Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:
Facebook | Instagram | 
Bloglovin

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Lille My
    17. marts 2018 den

    Lyder til at være nogle lækre produkter 🙂 Har aldrig selv prøvet dem.

  • Svar
    Anne-Marie
    19. marts 2018 den

    Jeg kender deres lipbalm, som er rigtig god . Og så har jeg hørt så meget godt om deres skintonic, at jeg har købt den, men ikke fået den prøvet endnu. Lækkert lige at høre fra dig igen og din beskrivelse af produkterne er guld værd.

  • Skriv kommentar