LF BEAUTY BOX

Lookfantastic x Caudalie | Special Edition

Lookfantastic x Caudalie Special Edition Box

Lookfantastic x Caudalie Special Edition Box*Reklame

Jeg skriver altid om den månedlige Lookfantastic Beauty Box her på bloggen, men en gang imellem har Lookfantastic også de her special edition bokse, som jeg så har været så heldig at modtage én af denne gang. Boksen er et samarbejde med Caudalie mærket, som er et mærke jeg længe har været rigtig nysgerrig på! 🙂 Lad os se lidt på indholdet:

Lookfantastic x Caudalie Special Edition BoxLookfantastic x Caudalie..

MICELLAR Cleansing Water – 138 kroner
Micellar rensevand beregnet til selv den mest følsomme hud. Fjerner blidt og skånsom snavs og makeup. Det er en god rensevand og med det store plus, at den har pumpefunktion så man nemt kan dosere produktet. Indeholder candeia, vegetabilsk glycerin som beroliger og dulmer irritation og efterlader huden frisk og næret.

VINOPERFECT Radiance Serum – 414 kroner
Kultproduktet her er en olie-fri serum med højt indhold af Viferine der booster hudens udstråling, reducerer og lysner pigmentforandringer samt korrigerer og udjævner hudtonen. Behagelig serum der er blød som satin på huden. Jeg døjer dog ikke med en masse pigment pletter, men den giver god fugt og føles rar og behagelig.

VINOSOURCE Sorbet – 212 kroner 
Fugtgivende creme-gel der er god til følsom hud. Den er blandet med organisk druevand der giver fugt og kamille der beroliger. Efterlader huden glat og blød. En lækker creme og især god til de varme måneder, hvor det for mig er mere kølende med en creme i gel konsistens.

VINEACTIV Energizing And Smoothing Eye Cream – 253 kroner
Øjencreme der udglatter samt reducerer mørke rander og tegn på træthed. Jeg er blevet rigtig glad for creme til øjenområdet og denne smelter let og dejligt ind i huden. Jeg dupper den under øjnene, smører den op ved tindingerne og over øjet.

VINOPERFECT Night Cream – 295 kroner
Natcreme der minimerer porerne, giver en glat og strålende teint samt fornyer huden og giver god fugt natten over. Indeholder papaya enzym der blidt eksfolierer. En fin og behagelig creme der ikke føles for fed på huden. Jeg kan godt lide cremer som denne hvor man, når man vågner næste dag, kan mærke, at huden stadig er mæt af fugt.

INSTANT DETOX Mask – 203 kroner
Detox maske der absorberer toxsiner, opstrammer og minimerer porerne. Indeholder effektive nøgleingredienser som lyserødt ler der absorberer overskydende talg og renser huden i dybden. Vindruer og kaffe giver antioxidant beskyttelse og papaya ekstrakt giver en ensartet og frisk udstråling. En lækker, behagelig maske dog med det minus at den er meget stærk i lugten.

Læs også: Lookfantastic Beauty Box | Juni 2017

Den er desværre ikke tilgængeligt til salg mere. Det går som regel hurtigt med at specielle bokse som denne melder udsolgt. Men det var virkelig en fornøjelse at få testet lidt forskelligt fra Caudalie og det lever godt op til det gode ry det ellers har i beauty-verdenen 😀 Har I prøvet nogle produkter fra Caudalie og nåede I måske at få fingrene i boksen her?  *(Boksen er tilsendt til test. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

Lookfantastic x Caudalie Special Edition Box
Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:
Facebook | Instagram | 
Bloglovin

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Mia
    4. juli 2017 den

    Giver dig helt ret i at maskens “duft” er ret intens. Men den er altså virkelig god 😀 Mit førstehåndsindtryk som jeg skrev om på bloggen holder stadig stik. Er stadig vild med produkterne 😀

  • Svar
    Camilla
    5. juli 2017 den

    Det er godt nok en lækker boks☺️

  • Svar
    Emilie Ildstein
    5. juli 2017 den

    Sikke nogle fine produkter!☺️

  • Svar
    Lookfantastic Beauty Box | Juli 2017 | Blog About Mia
    6. juli 2017 den

    […] Læs også: Lookfantastic x Caudalie | Special Edition  […]

  • Skriv kommentar