LF BEAUTY BOX

Lookfantastic Beauty Box | Juni 2017

Lookfantastic Beauty Box

Lookfantastic Wanderlust Beauty Box*Reklame

Denne måneds Lookfantastic Beauty Box hedder Wanderlust og handler om at opleve verden og helheden i den. Så månedens box er spækket med produkter til at tage med på farten, ud i verden..

KÉRASTASE Shampoo
Kérastase er kendt for deres luksuriøst-følende produkter der kan få én til at føle som havde man det lækreste hår i verden! Shampoo’en der hører med i boksen her er med den lækreste duft og er beregnet til svagt, tørt hår med slidte spidser. Jeg har ikke slidte spidser, men mit hår har tendens til at se og føles tørt, så den gør et mega godt job for mit hår.

FIRST AID BEAUTY Facial Radiance Pads
Eksfolierende pads til at rense huden og efterlade den frisk og med lækker glød. Indeholder blandt andet glycolsyre som er godt til tør hud. Jeg er vild med sådanne pads her. De er nemme at anvende og nemme at opbevare i deres lille bøtte.

BALANCE ME Balancing Face Moisturiser
Fugtgivende ansigtscreme der være god til at skabe en jævn hudtekstur, reducere rødme, give en ungdommelig glød samt være god til at kontrollere olieret hud. Jeg har ikke fået givet mig i kast med cremen endnu, men den lyder til at være god til forskellige slags hudtyper.

HAILEY BALDWIN FOR MODELCO Super Lips Lipgloss
Super fin og naturligt farvet lipgloss. Dufter af jordbær og tager en tilbage til de små rollerball læbeolier man havde som barn. Faktisk okay behagelig at have på læberne. Man skal dog passe på at håret ikke lander lige i suppedasen 😉 Produktet er i øvrigt et collab med Hailey Baldwin der er niece til Alec Baldwin.

BELLAPIERRE Shimmer Highlighter
Highlighter i en smuk iriserende sølvfarve. Kan bruges til kindben, brynben, amorbuen eller i inderkrogen af øjet. Jeg synes dog den ville være alt for voldsom som highlighter til andre steder end øjet. Men til øjet vil den være så smuk. Og man kan bygge den op og lege på forskellige måder med den løse pulver highlighter.

MONU Rosewood Reviving Mist
Ansigts mist til at give huden et boost af energi, opfriskning af makeup eller et pust i sommervarmen. Den har en duft blanding af citron, palisander og sandeltræ. Hvis man umiddelbart lige dufter til den er duften virkelig virkelig krads. Men når man sprøjter den over ansigtet er duften let og fordufter hurtigt heldigvis.

I sin helhed kan jeg rigtig godt lide indholdet og hvad produkterne gør for en og er til for. Men jeg er en smule træt af både Bellapierre og Balance Me og ønsker gerne andre mærker at udforske i stedet 🙂 Derud over er jeg vild med æsken! Galakse designet er lige mig! Modtager I Lookfantastic Beauty Box? Hvad synes I om månedens indhold? *(Boksen er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

Følg bloggen på de sociale medier og bliv opdateret om nye indlæg:
Facebook | Instagram |
Bloglovin

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Johanne
    16. juni 2017 den

    Jeg er faktisk ret vild med månedens indhold! Kerastase er jo så lækkert – og de er First Aid Beauty Pads lyder også super interessante. Men giver dig ret i det med Balance Me og Bellapierre. Nu har jeg vist snart nok fra dem 😉

    Johanne | http://www.johannelovesmakeup.dk

  • Svar
    Lookfantastic x Caudalie | Special Edition | Blog About Mia
    4. juli 2017 den

    […] Læs også: Lookfantastic Beauty Box | Juni 2017 […]

  • Skriv kommentar