MAKEUP & BØRSTER

Essence Cosmetics | Nyhed i Danmark

Essence Cosmetics

Essence CosmeticsKosmetik mærket Essence fylder 15 år og oveni det er mærket endelig landet fysisk i Danmark! Eller det skete langsomt før jul, men det er stadigvæk en nyhed for mange. Det er et mærke jeg mener er meget overset her i Danmark, så det er dejligt at se mange flere få øjnene op for det. I indlægget her skal vi kigge nærmere på lidt forskellige produkter 🙂

Essence er blandt et af de første mærker jeg stiftede bekendtskab med tilbage til da min interesse for skønhed startede. Det er så tæske billigt et mærke, at jeg sammen med nogle veninder ofte sad online og klikkede dyngevis af produkter hjem til ingen penge. Det var så også lidt af et sats når man ikke kunne mærke eller se det med egne øjne, men blot måtte gå ud fra billeder og reviews på nettet.

Men nu er det som skrevet længere oppe, landet fysisk i Danmark og forhandles i Føtex og Bilka. Jeg er ikke sikker på om det er landet i alle butikkerne, for sidst da jeg var i Føtex havde de desværre ikke fået det endnu.

Essence Cosmetics Buildable eyeshadow palette• I ♥ Stage Eyeshadow Base
Et godt råd inden påføring af øjenskygge er altid at smide en øjenskygge primer på først. Den får øjenskyggen til at holde længere og undgår at øjenskyggen ligger sig som en klump i creasen/globelinjen. Jeg har før prøvet en primer fra Essence og den her er super god på trods af hvor billig den er. Jeg dupper den over øjenlåget og kører over med en hudfarvet øjenskygge bagefter, så det er nemmere at blende en overgangs farve.

• My Must Haves Palette
Som navnet ganske rigtig angiver er det en palette hvor man kan samle sine egne must haves. Altså fylde paletten op med farver efter eget ønske og ikke en palette hvor man er påduttet farver man måske ikke lige ønsker. Super smart!

Der findes to forskellige paletter. En til fire skygger som min og en med plads til otte skygger. Der er tyve øjenskygger, fem blushes og tre læbepuddere at vælge imellem til at skabe sin egne must haves. Paletterne fungere med klik-mekanisme, så man nemt bare klikker skyggerne ned i paletten.

• 01 Go Goldie – Lys guldfarve med shimmer
• 07 Mauvie-Time! – Mat varm brun farve
• 12 Want a Mint? – Blå/grøn mint  satin farve
• 14 Purple Clouds – Lyselilla syren satin farve

Skyggerne her er uden primer og med primer vil de selvfølgelig poppe mere frem. Skyggerne er ikke overvældet pigmenteret, men de er helt ok og så er de nemme at arbejde med. De er super bløde – selv den matte skygge, hvilket er lækkert, da matte skygger kan have tendens til at føles lidt tørre og kridt agtige at røre ved.

Essence Cosmetics Volume Stylist Curl and Hold• Volume Stylist 18h Curl & Hold Mascara
Denne mascara minder utrolig meget om Lash Sensational mascara fra Maybelline ved første øjekast. Det er en nyere mascara fra Essence som lover at bøje øjenvipperne flot samt give volumen og længde. Jeg har endnu ikke testet denne, da jeg ikke vil åbne en ny mascara før min nuværende er færdig. De bliver så hurtigt dårlige, så det ville være ærgerligt. Men lover review når jeg har fået prøvet den!

• Extreme Lasting Eye Pencil 
Den gode gamle kohl eyeliner til den våde linje har vi vidst alle været igennem tror jeg? Denne cremede, holdbare eyeliner i en pigmentrig sort farve bruger jeg dog ikke til det mere. I dag er jeg mest til at bruge en kohl blyant til at smudge og lave lidt smokey look. Enten under lidt af øjet eller i den yderste øjenkrog.

Essence Cosmetics Face Luminizer Palette• Light Up Your Face Luminizer Palette
En fin highlighter trio med en mat highlighter, en lyserød highlighter og en gylden highlighter. Den matte er genial og det har jeg før skrevet om på bloggen. Det er så godt til de der ønsker den der fine men dæmpede glød uden at ligne en diskokugle. Især til hverdagen på jobbet eller studiet hvor man ikke ønsker at ligne en på vej til fest, men gerne vil have en sund glød. Man kan endda måske bruge den som en bronzer? Så fine så man dårligt nænner at røre ved dem!

Essence Matt Matt Matt Lipgloss•  Matt Matt Matt Lipgloss – 03 Girl Of Today
For det første irriterer det mig at ordene matt og lipgloss står sammen. For det giver ingen mening. Hvis produktet tørrer mat op er det ikke en lipgloss, da der (sjovt nok) ikke er noget glossy over den! Men når det så er sagt er det en lækker liquid lipstick – den tørrer dog absolut ikke mat op, mere satin mat hvor den føles cremet og blød på læberne og synes semi-mat når man kigger på den. Jeg er ydermere vild med farven som er en super flot mørk og støvet rosa.

• Shine Shine Shine Lipgloss – 01 Behind The Scenes
Her kan vi tale om lipgloss. Det er en gennemsigtig gloss der giver det der “wet look” til læberne. Giver lidt ekstra alene på læberne hvis man ikke har så meget makeup på og ellers er den fin at komme over en læbestift for at give den lidt mere shine. Jeg synes dog at denne er liiiige lovligt til den klistrede side.

• Matt Matt Matt Lipstick – 04 Pink Up Your Life
Mat læbestift i en flot koral rød farve. Jeg synes absolut ikke den lever op til sit navn farvemæssigt. Jeg kan rigtig godt lide de matte læbestifter jeg før har prøvet fra Essence og denne er ingen undtagelse. De er flotte på læberne, tørrer op uden at føles mega tørre og holder fint.

Essence Cosmetics Matt Blush• Matt Touch Blush
Sidste i rækken for i dag er denne smukke blush i mat finish i et fint mønster. Den har en flot mørk rosa/brun farve der giver en super flot og sund glød til kinderne. Farver som denne er jeg især vild med til vinter for at give det sunde touch til den vinterblege hud.

Jeg håber I kom igennem mit billed – og tekst tunge indlæg. Jeg vil give mine varmeste anbefalinger til Essence. Et budget venligt mærke der kommer i fin og spændende emballage med et kæmpe udvalg af forskellige produkter til ethvert formål. Derud over vil jeg virkelig også anbefale at tjekke deres lakker ud. De har så flotte farver, de er pigmentrige og så kommer de med en bred pensel der dækker i første lag.

Ready, set, go! Afsted til den nærmeste Føtex eller Bilka!! 😉 Kender I Essence? Hvilke produkter fra mærket er jeres favoritter og kan I anbefale? (Produkterne er modtaget som gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar