PARFUMER & DUFTE

Eau De Lacoste L.12.12 | Pour Lui For Him & Pour Elle For Her

Lacoste Eau De Lacoste L.12.12 Collections For Him For Her

Lacoste Eau De Lacoste L.12.12 Collections For Him For HerI dagens indlæg skal vi opleve en legesyg duel mellem Lui og Elle. En ny lancering fra Lacoste – deres første dobbeltdufte i øvrigt, til ham og hende. En historie og lancering bygget på tennis historien mellem opfinder René Lacoste og double-partneren Suzanne Lenglen.

Duftene er inspireret af et forsøg på at indfange forbindelsen mellem spillerne på tennisbanen. Den fælles indstilling til spillet og en veloplagthed. Forbindelsen her mellem disse to er fællesnævneren af ingredienserne patchouli og viol, hvorefter duftene hver især bliver individuelle og efterfølgende udvikler sig på egen hånd.

Flakonerne er ganske tiltrækkende i deres intense farver og med det ikoniske krokodille mærke i højre hjørne.


Magnetic Pour Loui – 100 ml for 595 kroner
Duft til ham. Starter ud med topnoter af Green Mountain enebær, der giver den friske aroma man mødes af først. Mellemnoter af viol udstråler moderne maskulinitet og sidst afrundede bundnoter af patchouli og rav der øger kampens hede.

Den er så frisk og lækker den her duft. En virkelig forførende og intens duft til herrerne. Den minder lidt om Acqua di Gioia duften fra Giorgio Armani. Selvfølgelig bare på en maskulin måde.. Det er en stensikker sommerduft.

Magnetic Pour Elle 80 ml for 630 kroner
Duft til hende. Af topnoter møder vi den unikke og nye Pretty Lady blomst. En duft der minder om tropiske og søde blomster. Mellemnoter er violblade og jasmin der så fint udstråler afslappet kvindelighed. Sidst afrundede bundnoter af vanilje patchouli der giver den magnetiske intensitet.

Denne duft ville kunne forføre ethvert menneske. Den er så lækker og intens med den blandede sødme og mystik. Da jeg først sprøjtede den på huden, fik jeg straks tanke på POP fra Stella McCartney og The Scent For Her fra Hugo Boss. Hvis du er fan af dem, så vil du KNUSELSKE denne skønhed!


Jeg har i øvrigt aldrig ejet en duft fra Lacoste. Men jeg har til gengæld gode “minder” fra en. Min mors første gave til min far var en Lacoste parfume. Den samme firkantede flakon med ikonet i højre hjørne forklædt i grøn og hvid farve. Den flakon har jeg stadig og der er bare et eller andet specielt over at have den 🙂

Skal du i Magasin eller måske Matas snart, så duft duft duft til dem.. Skab jeres egen intense tenniskamp derhjemme med disse skønne dobbeltdufte 😉 Kender I disse Lacoste dufte? (Duften er modtaget i gave. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg)

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar