HÅRPLEJE & STYLING

Tigi Bed Head | Fully Loaded

Tigi Bed Head Fully Loaded

Tigi Bed Head Fully Loaded Jeg har den seneste tid testet nye Tigi Bed Head produkter fra Billigvoks. Volumengivende produkter til håret. Jeg har for nogle år siden prøvet et shampoo/balsam sæt fra Tigi Bed Head som jeg havde god erfaring med, så jeg var spændt på at prøve nogle produkter derfra igen med et anderledes formål for håret.

Tigi Bed Head Fully Loaded Produkterne kommer i en lille lilla/pink emballage og har en fantastisk duft af mine favorit skovbær vingummier (de gode hindbær og brumbær). Man får helt lyst til at smage med den duft 😛 Fælles for produkterne er at de ikke er tilsat parabener.

Tigi Bed Head Massive Volume Shampoo
Volumengivende shampoo der tilfører masser af fugt og fylde til håret. Shampooen er beriget med nogen fortykkende fibre der går ind og absorberer og efterlader den fylde samt glans til håret. En lækker, skummende shampoo der renser håret godt for produkter, samt efterlader det blødt og glansfuldt. Giver umiddelbart en fin og optimal volumen. 86,25 kroner

Fully Loaded Volumizing Conditioning Jelly
Jelly-agtig ctonditioner der ligesom shampooen er beriget med fortykkende fibre der går ind og absorberer og efterlader fylde og glans. Det er en lækker balsam – lidt til den tynde side med den jelly konsistens – men ellers giver den fin glans til spidserne og efterlader dem fine og bløde. 118,75 kroner

Big Head Volume Boosting Foam
Langtidsholdbar, volumengivende hårspray der tilfører fylde og tekstur. Man skal blot påføre 1-2 pump i håret og enten tørre med hårtørrer eller lade håret lufttørre. Jeg lader som regel mit lufttørre og det har en god effekt. Elsker den måde et produkt kan formå at løfte det slaskede hår og give noget fylde. 134,25 kroner

Full Of It Volume Finishing Spray
Volumengivende hårspray der giver det ekstra fyldige look og holder håret på plads hele dagen. Jeg har aldrig rigtig brugt en hårspray som sådan, før jeg var til frisør tilbage i august. Jeg fik virkelig øjnene op for hvor meget det gjorde for mit hår og hvordan det holder håret på plads hele dagen uden at være flyvsk og krusende. Det samme gælder denne. Jeg bruger den ikke så tit, men når jeg har løst hår kommer den i brug til lidt fylde og til at holde styr på lokkerne. 118,75 kroner

En lækker serie der heldigvis, udover at dufte fortryllende, også giver håret det den lover. Mine favoritter i serien er helt klart shampoo, hårskum og spray 🙂 Kender I Tigi Bed Head? Har I erfaringer med nogle produkter fra mærket? (Produkterne er tilsendt til test. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget)

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    katrineringbaek
    18. februar 2017 den

    Det kunne da være, at man skulle prøve disse produkter 🙂

    Katrine
    // http://katrineringbaek.bloggerspoint.dk

  • Svar
    Stine / Lille My
    19. februar 2017 den

    Lyder som nogle lækre produkter 🙂 !

  • Skriv kommentar