MAKEUP & BØRSTER

Technique Pro børster | + Rabatkode

Technique Pro Ovale børster Billigvoks.dk

Technique Pro Ovale børster Billigvoks.dkI beauty verdenen er der konstant nye ting der populært florerer både på facebook, instagram, diverse blogs og youtube. I noget tid og stadig har disse ovale børster – både det “rigtige” mærke såvel som billigere alternativer – været meget i søgelyset og jeg selv har været nysgerrig på dem, da de er en del anderledes end hvordan man ellers ser makeup børster/pensler.

De ovale børster her er fra mærket Technique Pro og de forhandles hos Billigvoks.dk. Man får 10 børster lavet af syntetiske hår til både at påføre foundation, concealer, blush, eyeliner, øjenskygge, brynfarve, læbestift, og hvad man nu ellers bruger af produkter.

Børsterne er utrolig bløde og håndtaget er fleksibelt og kan bøjes op til 90° så man kan få den perfekte påføring ved at følge ansigtets form.

Børsterne er rigtig lækre at anvende – men samtidig lidt af en udfordring at bruge til nogle af formålene. Skal fx øve mig lidt på at kunne lægge læbestift ordenligt med sådan en oval børste her og det samme med eyeliner.

Men ved påføring af foundation, concealer, blush og contour går det som en leg og både børste og produkt arbejder godt sammen og smelter produktet godt ind i huden. Og her kan man nemlig mærke at fleksibiliteten ved håndtaget har meget at sige, at børsten ligger godt i hånden.

Sættet koster 299 kroner og kan findes lige her. En god pris for sådan en håndfuld børster. Jeg har fx set lignende i Normal hvor en enkelt børste alene koster omkring de 80 kroner.

Jeg har i øvrigt stadig min personlige rabatkode til jer som gælder indtil den 24. december. Jeg tjener ikke noget på koden, det er blot en fordel til jer læsere. Hvis I bruger koden blogaboutmia får I 10% på hele jeres køb. Kender I disse ovale børster? Hvad er jeres erfaringer med dem?

Børsterne er tilsendt til test.
Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar