HÅRPLEJE & STYLING

Maria Nila Stockholm | True Soft

Maria Nila Stockholm True Soft

Maria Nila Stockholm True SoftEt hypet mærke til håret lige for tiden må helt klart være Maria Nila Stockholm. Et mærke jeg selv har været nysgerrig på længe. Det lover lækkert og ser lækkert ud med den enkle, minimalisktiske emballage.

BilligParfume.dk har været søde at sende mig shampoo, conditioner og tørshampoo fra True Soft serien, som jeg så har testet over det sidste stykke tid.

Maria Nila Stockholm True SoftMaria Nila Stockholm True Soft Shampoo  189 kroner
Shampooen her er god til tørt og filtret hår og så er den blødgørende samt giver fugt til håret. Desuden skulle den hjælpe med at holde på hårfarven og modvirke statisk elektricitet. Det var egentlig ikke dét at den var god mod tørt og filtreret hår der fangede min interesse, for det problem har jeg ikke nu mit hår stadig er forholdsvis nyklippet og fint. Men de andre ting med fugt, hårfarve og statisk elektricitet fangede mig derimod. Og det er en virkelig lækker shampoo. Udover den behagelige fersken/friske duft der møder en, så renser den håret godt for overskydende produkter, gør håret super blødt og giver fin glans.

Maria Nila Stockholm True Soft Conditioner199 kroner
Conditioneren her lover egentlig stort set det samme som den tilhørende shampoo da de jo er i serie sammen. Og den er lige så lækker som shampooen. Jeg er begyndt – efter lang tid uden – at komme balsam i hele håret, også hovedbunden. Og denne gør jobbet godt. Jeg er altid smadder nervøs for at håret fedter og klasker fuldstændig sammen. Men balsammen gør i selskab med shampooen håret virkelig blødt, glansfuldt og lækkert og så er det som om den også giver lidt volumen til den øverste del af håret.

Maria Nila Stockholm True Soft Dry Shampoo115 kroner
Tørshampoo er noget jeg altid sværger til så jeg ikke skal vaske hår hver eller hveranden dag på grund af fedtet hår. Indtil videre er der ikke nogen tørshampoo der har kunne vinde over den evigt bedste fra Batiste. Men Batiste har fået KÆMPE kamp til stregen her. Denne tørshampoo/pudderspray fra Maria Nila er eminent til at suge olie fra hår/hårbund uden at efterlade grå pletter og striber og så holder det i en evighed. Jeg har prøvet at teste så lang tid jeg kunne og indtil videre har jeg haft tørshampooen i håret i 4-5 dage uden tegn på fedtet hår og det synes jeg er mega imponerende!! Og det er altså fra første gang jeg sprayede i håret, ikke med nogen genopfriskning eller noget. Så på den måde bruger man hellere ikke produktet op så hurtigt. Den skal I altså prøve! 😉 Godt nok er prisen også en del anden end Batiste fx, men når kvaliteten på denne er så fantastisk, så rækker pengene i produktet langt for mit vedkommende.

Efter at have prøvet Maria Nila forstår jeg til fulde what the fuss is all about. De har serier til forskellige hårtyper og andre hårpleje produkter. Find udvalget HER! 🙂 Kender I Maria Nila produkterne?

Produkterne er tilsendt til test.
Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg
Jeg skriver om det jeg kan lide, det jeg interesserer mig for og det bloggen står for 

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Joan
    26. november 2016 den

    Elsker også Batiste, men hvis denne er så god som du skriver, så skal den altså prøves. 🙂

  • Skriv kommentar