MAKEUP & BØRSTER

Anastasia Beverly Hills | Renaissance Palette + Contour Cream Kit

Anastasia Beverly Hills Modern Renaissance Palette Contour Cream Kit

Anastasia Beverly Hills Modern Renaissance Palette Contour Cream Kit Anastasia Beverly Hills har efterhånden længe været et hypet mærke i beauty verdenen. Jeg har ikke haft den store kendskab til mærket før end for nylig. Jeg har fra andre hørt så godt om deres contour kits især. Det er virkelig “the bomb” rundt omkring.

Jeg har haft fornøjelsen af at teste et contour kit fra Anastasia Beverly Hills – ikke i pudder som jeg selv har forsøgt mig med fra andet mærke – men i creme formula. Det var jeg spændt på, da det for mig lød til at være nemmere at arbejde med, men alligevel også måske være en udfordring i forhold til hvis man døjer med tør hud og om det så ville kage på huden.

Udover det, har jeg også haft fornøjelsen af at teste den alt for lækre Modern Renaissance øjenskygge palette der simpelthen er fyldt med de flotteste efterårs farver i brændte, rød/orange nuancer blandet med de jord farvede nuancer.. Paletten indeholder ALLE mine yndlings farver når det kommer til øjenskygger, så den glædede jeg mig som et lille barn til!

Anastasia Beverly Hills Contour Cream KitMit Contour Cream Kit (590 kr) er i farven Light og indeholder seks forskellige kontur og highlightere. Det handler i bund og grund om at definere ens naturlige træk i ansigtet. Man kan skabe en illusion om højere kindben, blødere kæbelinje eller en smallere næse. Blending er nøglen til et godt resultat – for hvis man ikke blender godt nok synes man hurtigt mere beskidt end “pæn” 🙂

Overordnet synes jeg det er godt kontur sæt. For mig er det nemmere at arbejde med disse cream pans end med pudder, som jeg har i et andet mærke. Men – og det er et stort men! For mig kræver det, at jeg virkelig har renset min hud og givet den en masse fugt før jeg kan bruge dette sæt ordentligt, for ellers kan det sagtens kage på huden. Men det handler ikke om noget dårligt med selve sættet, det er bare min hud der er så crazy tør, især her op til den kolde tid!

Anastasia Beverly Hills Modern Renaissance PaletteDenne smukke skønhed, Modern Renaissance Palette (465 kr), er Anastasia Beverly Hills første faste palette. Altså er den ikke i begrænset antal, men til at få fat i når man vil!

Det er en øjenskygge palette bestående af 14 øjenskygger i dæmpede neutrale toner, bær toner samt de mere brændte nuancer. Der er 11 matte og 3 metalliske skygger. Mat er i det hele taget det nye sort – det er mega populært og det er også forståeligt. Man kan lave uendelige looks med matte skygger og det ser så lækkert og udført ud hvis det er blendet ordentligt. I paletten medfølger en tosidet børste med en pensel i den ene ende til at påføre øjenskygge og i den anden ende er der en blending børste til det mere koncentreret blending.

Anastasia Beverly Hills Modern Renaissance PaletteTempera – Beige med lyserød undertone | Golden Ochre – Beige med gul undertone | Vermeer – Iriserende lyserød | Buon Fresco – Lys lavendel | Antique Bronze – Rødbrun bronze| Love Letter – Bærfarve | Cyprus Umber – Mørk kaffe | Raw Sienna – Latte beigebrun | Burnt Orange – Lys brændt orange | Primavera – Shimmer lys guld | Red Ochre – Brændt rød med brun undertone| Venetian Red – Shimmer tranebærfarve | Warm Taupe – Jordgrå | Realgar – Brændt mørk orange

Næsten ved alle paletter med matte farver, frygtes pigmenteringen af skyggerne ofte. De matte i denne palette er wunderschön. Intet mindre. De er fløjlsbløde i konsistens og super pigmentrige. Holdbarheden er jeg dog ikke sikker på i forhold til en tur til langt ud på natten. Men en god, lang dag holder de fint. Jeg bruger dog altid primer under mine skygger, så jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige hvordan de klarer sig uden. 🙂

Det er klart en palette der lever op til den hype og skrig der er om den! Og nu min nye favorit palette som vil blive skambrugt her i efteråret og til vinter. Anastasia Beverly Hills kan købes på Finest Cosmetic der er den autoriserede forhandler for hele Norden og den officielle danske webshop. Derud over er Sephora begyndt at forhandle Anastasia Beverly Hills, så man fysisk har mulighed for at kigge og føle nærmere på produkterne. Kender I ABH mærket? Har I nogle af disse produkter?

(Produkterne er modtaget til test. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. Jeg skriver om det jeg kan lide og stå inde for og som bloggen står for). 

Relaterede indlæg

7 Kommentarer

  • Svar
    Camilla Sofie
    30. oktober 2016 den

    uuuh, lækkert indlæg! Jeg overvejer nemlig selv at prøve begge produkter, når pengepungen engang tillader det 😀 Flotte farver!

    http://www.camillasofie.bloggerspoint.dk

    • Mia // www.blogaboutmia.dk
      Svar
      Mia // www.blogaboutmia.dk
      30. oktober 2016 den

      Tak Camilla Sofie! <3
      Og kan bestemt kun anbefale dem 🙂

  • Svar
    Vanessa
    31. oktober 2016 den

    Ej hvor er jeg jaloux, hehe. Paletten ser jo for lækker ud 😍

    • Mia // www.blogaboutmia.dk
      Svar
      Mia // www.blogaboutmia.dk
      14. november 2016 den

      Den er også SÅ lækker 😀

  • Svar
    Diana Laursen
    13. november 2016 den

    Hej Mia hjælp jeg har forsøgt at skrive til finest makeup må bare have anastasia beverly hills modern renaissance palette den er så god til min farve ved du hvor jeg kan købe den her i Danmark eller om finest får den igen hjælp 😣mvh diana

  • Skriv kommentar