HUD & KROPSPLEJE

Ecooking | A-vitamin serum kapsler & Peel Mask

Ecooking peel mask a-vitamin

Ecooking peel mask a-vitaminÅr efter år leder jeg hele tiden efter nye produkter til at tage fusen på min hud som ihvertfald ikke er bange for at tage kampen op og vise hvor træls og tør den kan være fra sin værste side!

I noget tid har det her ene mærke så “spøgt” på min instagram og på forskellige blogs. Ecooking hedder det – et dansk udviklet brand med produkter så milde og rene, at nogle af dem faktisk kan spises. Et mærke med et herrefedt design og et utal af produkter til det behov ens ansigt, krop og hår nu kan have.

Ecooking peel mask a-vitaminDet første jeg har prøvet er disse fantastiske serum kapsler med retinol – bedre kendt som A-vitamin. A-vitamin er fabelagtigt når det kommer til hudpleje, da det kan modvirke og hjælpe på så mange ting. A-vitamin hjælper med at vedligeholde overhuden, altså den perfekte anti-age effekt!

Disse kapsler styrker hudens elasticitet, forebygger tidlige aldersforandringer, bekæmper bumser, samt arbejder på pigmentering og hjælper til en mere ensartet og jævn hudtone.

Jeg er kun 25 år – og indtil for ganske nylig synes jeg egentlig at alt der havde anti-aging stående på sig, var fjollet for mig at bruge. Men gu er det da ej, jeg bekæmper bare det uvelkomne tidligt, så jeg forhåbentligt kan slippe lidt billigt og have en fin hud længe.

Serum kapslerne her har hjulpet mig til en jævn, flot hud. Min hud trives og serum kapslerne giver vanvittig god fugt. De kommer som skrevet i de her seje kapsler som man lille vrider enden af på og så trykker man produktet ud i hånden og kommer det forsigtigt i ansigtet. Jeg bruger dem hver aften og det fungere rigtig godt for mig.

Ecooking peel mask a-vitaminEn ting jeg altid har misbrugt mod min hud – desværre i troen om at det var godt, inden jeg blev klogere på hudpleje – er scrubs til ansigtet. De hårde med grove korn. Ikke godt for noget og slet ikke min i forvejen småsarte hud.

Her er det bedre for huden med en kemisk peeling. Jeg har haft fingrene i denne lækre peel maske fra Ecooking. Den indeholder flere aktive syre ingredienser – blandt andet mælkesyre og AHA syre der virker eksfolierende og fjerner døde hudceller fra hudens overflade samt renser porerne i dybden og minimere urenheder.

Jeg bruger masken en gang i ugen, hvor jeg smører et jævnt lag i hovedet og lader den sidde 3-5 minutter og derefter skyller jeg den af. Den har haft god effekt på min hud og har i samarbejde med serum kapslerne (som jeg kommer på efter masken) givet min hud en flottere glød og ikke mindst gjort den mere jævn og pæn.

Ecooking peel mask a-vitaminJeg glæder mig til at se hvad disse to i samarbejde kan udrette for min hud når vinteren for alvor indtræder. Det er her jeg har den værste kamp. Slut med grå og trist hud der er tør og træls! 😉

Serum kapslerne koster 329 kroner og kan købes her.
Peel masken koster 269 kroner og kan købes her.

Ecooking har netop åbnet butik i Store Strandstræde i København. Jeg var ikke med til åbningen selv, men fulgte flittigt med på instagram.

Jeg har en hel liste af deres produkter jeg ellers kunne tænke mig at prøve fra dem. Heriblandt deres fugt serum, multi oil, multibalm, håndcreme, jojoba olie, abrikoskerne olie, dag- og natcreme, ansigtsmist, rensegel og jeg kunne blive ved. Kender I Ecooking? Hvilket produkter har I prøvet og kan anbefale? (Produkterne er modtaget i gave)

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Joan Østergaard
    4. oktober 2016 den

    Jeg er SÅ vild med ecooking. Fik et par prøver med da jeg købte hudpleje hos min favorit shop, og e-vitamin serummet er intet mindre end fantastisk. Natcremen lige så, og der er ingen tvivl om, at jeg skal have fat i mange af deres produkter. 🙂 Desuden er det et kæmpe plus, at de er så billige, og ikke mindst naturlige, jeg må virkelig sige, at jeg her er blevet enormt overrasket, og hooked. 😀

  • Skriv kommentar