HUD & KROPSPLEJE

Formula 10.0.6 | Budgetvenlig hudpleje

23. august 2016
Formula 10.0.6

Formula 10.0.6Det er efterhånden noget tid siden jeg klikkede lidt produkter fra Formula 10.0.6 hjem. Jeg har set mærket før, men aldrig prøvet det. Jeg synes selve mærket er forholdsvis budgetvenligt i forhold til så meget andet, så det hev bestemt også nysgerrigheden i vejret. Jeg har købt fem forskellige produkter til min hud og behov.

Formula 10.0.6 So totally cleanSo Totally Clean: Fantastisk toner der renser huden og dufter af abrikos/fersken. Den gør underværker for min hud og reducere mine porer markant. Den er dog meget skrap i duften, men det tager jeg altså med stiv arm i forhold til hvor god virkning den har. Jeg bruger den efter jeg har renset hud med min elektriske rensebørste og efterfølgende påfører jeg fugt til min hud (vigtigt så huden ikke bliver udtørret af toneren). Koster 75 kroner.

Formula 10.0.6 picture perfect dayPicture Perfect Day Spf 15: Velduftende dagcreme med spf 15. Konsistensen på cremen er halvtyk lidt ala en solcreme, men slet ikke i nærheden af den klamme fornemmelse som solcreme fx plejer at have (efter min mening!). Den dufter så lækkert og behageligt af abrikos/fersken. Den giver god fugt og føles let på huden. Koster 75 kroner.

Formula 10.0.6 Three times sublimeThree Times Sublime: En 3-i-1’er der fungerer som skummende vask, eksfolierende scrub og lermaske. Den indeholder pink grapefrugt og jojoba hvor de små jojoba perler gør jobbet med at eksfoliere. Jeg bruger den en gang om ugen, hvor jeg påfører den i hele ansigtet, masserer blidt og lader det sidde til det er størknet. Så vasker jeg af med lunkent vand og min hud efterlades frisk og blød. Jeg bruger den mest af alt i håb om at den kan hjælpe på mine porer på sigt. Koster 75 kroner.

Formula 10.0.6 Down to the poreDown To The Pore: Hudorme strips som disse er guld værd! De er virkelig effektive og tager hele skidtet med op når man piller dem af igen. Jeg har prøvet mange dårlige gennem tiden, men disse er de eneste (bortset fra et enkelt andet mærke) der virker. Koster 69 kroner.

Formula 10.0.6 Rescue me! Blemish careRescue Me!: Det sidste produkt i bunken er nok det jeg får mindst brug for, men som alligevel er rart at få prøvet. Det er en gel til urenheder. Hvis man har en uventet børge der dukker op smører man denne gel på natten over og dagen efter er børgen reduceret. Man kan anvende den flere gange om dagen og den forhindrer også nye urenheder i at dukke op. Den er god, men heldigvis er det ikke så tit jeg får brug for den (7-9-13)! 😀 Koster 89 kroner.

Formula 10.0.6 er et godt og ikke mindst effektivt mærke og min oplevelse med disse forskellige produkter har alle været gode og jeg har planer om at teste mere derfra. 🙂 Kender I Formula 10.0.6? Kan I anbefale noget fra mærket? 

Skriv svar