HÅRPLEJE & STYLING

Matas | Nyheder

Matas Striber Havtorn Mcosmetics

Matas Striber Havtorn McosmeticsJeg har testet nogle nyheder fra Matas egne striber samt et enkelt produkt fra mærket m.cosmetics. Jeg har før testet diverse produkter fra Matas egne striber her på bloggen og det er altid spændende at teste, da selve striberne er billige i sig selv samt man får meget produkt for pengene. 🙂

Matas Striber Havtorn Mcosmetics Matas Havtorn Shampoo
Shampoo med dejlig frisk og sød duft. Den er uden phthalater og parabener. Den indeholder glycerin der giver fugt til huden samt panthenol og betaine der styrker hårets elasticitet og giver flot glans. Jeg var en klovn første gang jeg brugte shampooen! Jeg vaskede hår som jeg plejer og efterhånden som mit hår tørrede føltes det sådan sammenklasket og træls. Straks tænkte jeg, at det var en dårlig shampoo, uden at strejfe det en tanke, at give det et forsøg mere. Efter nogle hårvaske, kom jeg til at tænke på shampooen igen og gav den endnu et forsøg som heldigvis var positivt og mit hår blev så dejlig blødt, luftigt og ikke mindst glansfuldt. Så fejlen har helt sikkert været min og jeg har nok ikke fået skyllet den ordentligt ud første gang, som jeg ellers ihærdigt sørger for. Koster 54,95 kroner.

• Matas Havtorn Balsam
Balsammen her indeholder ligesom shampooen glycerin der giver fugt samt panthenol og betaine der styrker hårets elasticitet og giver glans til håret. Den er lækker og cremet i konsistens og giver fint liv til spidserne. Både shampoo og balsam holder virkelig længe i disse store emballager. Og man skal blot bruge små klatter til håret. Koster 54,95 kroner.

Matas Speed Blow Dry Spray
Et produkt ideelt til at forkorte tiden til føntørring af vådt hår samt giver beskyttelse mod varme styling redskaber. Den indeholder provitamin B5 der gør håret lettere at rede ud samt gør det mere glansfuldt. Jeg bruger ikke rigtig føntørrer, kun glattejern. Jeg bruger dog denne som en slags balsam spray efter badet, og den hjælper til at gøre det til en leg at rede selv det mest filtret hår ud. Koster 39,95 kroner.

Matas Oil Styling Cream
Det sidste fra Matas egne striber er denne stylingcreme med varmebeskyttelse. Den gør håret blødt, tæmmer frizz og gør håret mindre flyvsk. Den er beriget med seks plejende planteolier fra sheanødder samt kerner af argan, solsikker, mandler, abrikoser og jojoba. Den er – ligesom sprayen ovenover – beriget med MiruStyle™ X-HP der beskytter mod varmeredskaber. Det er en lækker stylingcreme som forvandles til olie når man gnider den i hændere – super smart! Den klasker ikke håret sammen, men gør det blødt samt giver liv til spidserne. Koster 39,95 kroner.

M.Cosmetics Ionic Cushion Brush
Sidste i rækken er fra et andet mærke – nemlig fra m.cosmetics. Hårbørsten her mindsker statisk elektricitet og er beregnet til normalt/kraftigt hår. Hårene på børsten består af vildsvinehår samt nylonpigge der gør håret lettere at rede ud samt giver glans til håret. Jeg har haft en lignende før dengang jeg havde ekstensions – den var så god og rigtig mild mod håret og gjorde det til en leg at rede det ud. Denne er ligeså skøn og samtidig synes jeg den beroliger hovedbunden når man kører den igennem håret. Koster 199 kroner.

Lækre, prisvenlige produkter (med undtagelse af børsten). Prøv at smutte ned forbi matas og duft til Havtorn produkterne – I vil ikke fortryde! 😉 Kender I nogle af disse produkter? (Produkterne er modtaget til test) 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar