HUD & KROPSPLEJE

Sanex Advanced | AtopiCare

DSC_2940SANEX ADVANCED ATOPICARE – Intensiv pleje til atopisk hud | Sanex lancerede for noget tid siden, denne serie til den lidt mere krævende hud. Der blev udgivet tre serier og jeg har så testet AtopiCare serien der er beregnet til meget tør, sensitiv eller atopisk hud der klør eller er irriteret. AtopiCare produkterne er med CeraGly Activ Technology og hudidentiske lipider der styrker hudbarrieren og mindsker kløe og irritation.

DSC_2942HÅNDCREME 75 ml 32,95 kroner Jeg må indrømme, at mine forventninger var størst ved denne håndcreme. Jeg lider simpelthen så meget under tør, kløende og irriteret hud på hænderne. De bliver ildrøde når kulden er rigtig slem og så klør det og den tørre hud skaller decideret af. Så irriterende og en voldsom gene da det jo samtidig svier. Dog er denne meget tynd i konsistens og gør ikke så god gavn for mine hænder. Jeg har brug for et mere fed produkt til at klare det. Men min kæreste, som ikke har samme problemer – ihvertfald i så slem grad som mig – nyder godt brug af den, så den er fast inventar på hans hylde.

DSC_2943BODYLOTION 250 ml 30,00 kroner | Denne sag er en helt anden snak i forhold til håndcremen. Sanex bodylotion indeholder hud-identiske lipider og fugtgivende ingredienser der styrker hudbarrieren og reducerer tørhed og kløe. Den har den gode gamle duft som man kender ved Sanex – mild og behagelig. Den er – ligesom håndcremen – tynd i konsistens, men på en helt anden og bedre måde. Den er nemlig super hurtig om at absorbere ind i huden. Den er så god til min tørre hud på lårbasserne. Mange lider af tør hud på skinnebenene, men det er ikke mit issue, her er det lårene. Og hvad endnu bedre er, så reducere den mine røde knopper på overarmene, som jeg ellers plejer at bruge HTH creme til. God lotion med pumpefunktion!

DSC_2945DEO ROLL-ON 50 ml 15,00 kroner | Deodoranten her beskytter mod kløe, svie og irritation. Jeg har alle dage været fan og knuselsket Sanex deo roll-ons og det gør jeg stadig. Denne er cremet og mild mod huden. Jeg har egentlig ikke som sådan problemer under armene hverken med sved eller kløe/irritation, men jeg kan mærke forskel fra denne og generelt sanex deodoranter til andre mærker og jeg vender altid tilbage. 🙂

De har også en Shower Cream (650 ml, vejl. udsalgspris 49,95 kroner) og Deospray (150 ml, 15,00 kroner) i samme serie som jeg godt kunne tænke mig at prøve med de andre produkter. Sanex anbefaler nemlig at man bruger hele AtopiCare serien sammen for at opnå de bedste resultater. Kender I produkterne? Bruger I Sanex? 

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Signe O.
    21. februar 2016 den

    Jeg får lige lyst til at komme med et håndcreme-tip: Jeg døjer selv med noget håndeksem, som ind i mellem kræver stærke steroid-cremer. I tilgift medfører mit eksem en ekstrem tørhed, særligt på én finger, som er ekstremt ru og ofte sprækker. Jeg har prøvet UTALLIGE (!) håndcremer fra stort set alle mærker, men intet har virket sådan rigtigt. Indtil for nylig. For da købte jeg Beauté Pacifiques Extra Dry Skin Fix – og jeg siger dig, den virker!! Huden på mine hænder og den ene særligt dumme finger er blevet fuldstændig normal! Noget den ikke har været i ca. 15 år. Jeg kommer aldrig til at købe andet!
    Den er lidt dyr, men drøj i brug – og er desuden fabelagtig til tørre fødder og albuer.
    Prøv den! 🙂

    • Mia // www.blogaboutmia.dk
      Svar
      Mia // www.blogaboutmia.dk
      21. februar 2016 den

      Sjovt du skriver det – jeg stod så sent som sidste gang Magasin havde 20% og kiggede på netop den! Men jeg købte den ikke, da det præcis er mange penge givet ud, hvis nu den ikke var en pind værd! Men jeg vil klart have den i tankerne til næste håndcreme-køb! Tusinde tak 🙂

      • Svar
        Signe O.
        21. februar 2016 den

        Jamen, jeg er stadig nærmest chokeret over, hvor god den er!
        Og jeg har kysset virkelig mange frøer (og spildt virkelig mange penge) for at nå hertil.. Mit håndcreme-lager tæller lige nu bl.a. Rudolph Care, Avéne, Clarins, Purely Professionals Repair Cream og faktisk en anden fra Beauté Pacifique (i krukke), som er ok god – men slet ikke ligeså god som den anden.
        Jeg skal klart også have opbygget et lager af Skin Fix’en, når Magasin kører 20% næste gang!
        …. Og det var så lidt! 🙂

  • Svar
    Christina / Krummes Krummelurer
    21. februar 2016 den

    Har du prøvet deres Hydrate 24h. håndcreme ? Den synes jeg er meget bedre end denne atopicare. Jeg synes nemlig også den er lidt for vandet, og sværere at trænge ind. 24h – den er lidt mere fed i det, men trænger samtidig rigtig hurtigt ind. Dufter fabtastisk 😀

  • Skriv kommentar