Dependcosmetic.dk: Fremvisning & akademi

Goodiebox #33 // Juni

GOODIEBOX JUNI 1Spændingen vil ingen ende tage! Goodiebox er atter landet, denne gang med temaet Beach Babe. Jeg synes altså det er rart at få boksen midt på måneden, i stedet for sidst på måneden. Ydermere er indholdet virkelig blevet 10 gange mere lækkert at åbne op, efter den sidste prisstigning. De lovede forbedringer, vi fik forbedringer!! 🙂

Indhold:
Mayawater Facial Mist – Vejl. udsalgspris 250 kr for 150 ml.
Benefit Cosmetics They’re Real! Mascara –
Vejl. udsalgspris 210 kr for 8,5 g.
The Body Shop Instablur – Vejl. udsalgspris 185 kr for 25 ml.
Etrêbelle Sunscreen SPF 30 – Est. pris 99 kr for 75 ml.
Gold Tattoos – Vejl. udsalgspris 50 kr pr. ark.

Lad mig bare sige, at jeg atter igen er oppe under loftet af begejstring! Den facial mist er kommet som kaldet. Den lugter lidt halvgrimt, men den køler simpelthen så lækkert og især lige for tiden hvor jeg har snue og kløe i øjnene. Benefit produktet var vi blevet “teaset” med og jeg frygtede lidt et bryn produkt, da jeg ikke ordner bryn, men blev heldigvis glædeligt overrasket med en mascara – endda med gummibørste, som plejer at være en succes for mine vipper!! Instablur fra The Body Shop, skulle simpelthen være photoshop på tube, så den glæder jeg mig meget til at få testet 🙂 Solcreme kan man altid bruge og især med høj solfaktor som denne, og sidst nogle metallic tattoos til at gøre sig fin i sommervejret. 😉 Den ekstra 20’er er stadig givet godt ud, hvis vi fortsætter med indhold som denne og sidste boks.

Hvis I selv er interesseret i at abonnere på Goodiebox, kan I tilmelde jer lige her for 159 kr./måneden. Man er ikke bundet til abonnementet og kan til enhver tid opsige det igen. Man har også mulighed for at se indholdet fra alle tidligere bokse inde på hjemmesiden. Hver måned kan man “anmelde” sine produkter og optjene point. Ved 300 point kan man indløse dem til en gratis boks. På instagram kan man give sin boks #goodiestars og være med i konkurrencen om at vinde en boks. Så mange fede muligheder. 🙂 Hvad synes I om indholdet denne måned? 

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dependcosmetic.dk: Fremvisning & akademi