NEGLELAK & LIR

Depend Metallic Collection 2014

For nogen dage siden trillede den nye efterårs kollektion fra Depend ind af døren hos mig. Metallic hedder den, hvilket vil sige at lakkerne har metal-finish. Der er tolv forskellige farver i kollektionen. Jeg har swatchet lakkerne som vi skal kigge nærmere på.

4040 Sonic Silver – En perfekt sølv chrome farve. Jeg elsker metallic sølv farver og især til stamping ser det godt ud. Den var nem at arbejde med og krævede kun et lag. 

4041 Pink Pulse – Pink chrome farve. Denne farve er nok min favorit i hele kollektionen. Men det er ingen overraskelse, da jeg er pjattet med pink. Den krævede ligeledes et lag for at dække og var nemt at arbejde med. 

4042 Line Out Lilac – Lilla perlemors shimmer. Netop denne lak vil jeg ikke rigtig definere som en metal-finish. Den har mere perlemors shimmer over sig. Den krævede to tynde lag.

4043 Slapping Steel – Mørkegrå farve med perlemors shimmer. Igen – ikke en jeg vil definere som metal lak. Den krævede to tynde lag. 
4044 Rock n’ Gold – Lys bronze farve. En metallisk lak med gule bronze toner i sig. Krævede et lag for at dække. 

4045 Back-beat Bronze – Mørk kobber med lidt rosa toner i sig. Krævede et lag for at dække. 

4046 Green Groupie – Grøn shimmer-ish. En flot grøn farve, men igen ikke så metallisk af finish. Krævede to lag for at dække. 

4047 Two Beat Turquoise – Lyseblå metallisk shimmer. Denne er en god blanding med både metal og shimmer finish. Krævede to tynde lag for at dække. 
4048 Blue Chorus – Mørkeblå shimmer-ish. En flot, dyb mørkeblå med shimmer finish. Krævede et lag for at dække. 

4049 Deep Pink Decibel – Mørk pink metallisk shimmer. En flot pink med både metal og shimmer finish. Krævede et lag for at dække. 

4050 Berry Jammin’ – En bærfarve med snert af mauve. Denne vil jeg nærmere betegne som en creme lak med shimmer finish. Den er vildt smuk og jeg elsker disse nuancer. Igen en favorit fra kollektionen. 

4051 Rock Beat Rose – Champagne/rosa metallisk farve. Super flot og krævede kun et lag for at dække. 

Alt i alt: En flot kollektion med varierende farver til enhver smag. Dog var der ikke så mange farver med udelukkende metal finish, men også nogle med perlemor/shimmer og creme finish. Det eneste minus ved metal lakker er at de kan være lidt af en udfordring at få til at dække jævnt, da de typisk fremhæver alle buler/riller i neglene og hurtigt kan trække penselstrøg i lakken. Mine favoritter i kollektionen er helt klart Sonic Silver, Pink Pulse og Berry Jammin’. Fine farver med fede navne! Lakkerne kan købes i Matas og de koster 39,- kroner pr stk. Hvilke favoritter har I?


Lakkerne er modtaget til anmeldelse

Relaterede indlæg

12 Kommentarer

  • Svar
    Alt og Ingenting
    9. november 2014 den

    Sikke en masse flotte farver! Lækkert her til efteråret 🙂 Kan du sige noget om, hvor længe lakkerne holder? 🙂

    • Svar
      Mia // www.blogaboutmia.dk
      9. november 2014 den

      Min erfaring er at hvis man forsegler godt (lukker af ude for enden af neglen med lakken) kan de holde imellem 3-4 dage uden at chippe. Men det kommer nok også meget an på hvor meget man bruger sine hænder dagligt. 🙂

  • Svar
    Maria Christensen
    9. november 2014 den

    Hold nu op nogle lækre farver!

  • Svar
    Krummes Krummelurer / Christina
    9. november 2014 den

    De er rigtig flotte 😀 Og sikke lækre swatches/billeder du har lavet 😀 Christina

  • Svar
    Stine
    10. november 2014 den

    Hvor er de flotte, især den sølv <3

  • Svar
    Alberte Lodahl - www.bylodahl.dk
    11. november 2014 den

    Wauw hvor er de flotte! Og sikke en fin blog du har!Kh. Albertehttp://bylodahl.dk/

  • Svar
    Frederikke S
    11. november 2014 den

    Uh hvor er de super smukke alle sammen!knusbehindtheattitude.blogspot.dk

  • Skriv kommentar