NEGLELAK & LIR

How to guide: Textur gradient negle

Jeg lovede for noget tid siden at få taget nogle billeder af de ting og sager som jeg bruger når jeg laver gradient. Denne gang har jeg haft lavet en textur gradient. Textur lakker er dem som føles som sand – også kaldet sand lakker. No shit, Sherlock!

Du skal bruge:
2-3 farver du vil anvende
En rosen pind
Makeup svamp eller gryde svamp
Pensel
Acetone eller neglelakfjerner med acetone i
Chartek

Fremgangsmåde:

  •  Start med at lægge basecoat og derefter den lyseste farve du har udvalgt, på dine negle. Vent til det er tørt. 
  •  Lav vandrette striber på chartekket med de farver du har udvalgt. Først den du har på neglene (den skal også med for at få overgangen til at være så flydende som mulig), så den næst lyseste og sidst den mørkeste. 
  • Bland overgangene/skillelinjerne ved lakkerne lidt sammen med rosenpinden så de flyder sammen som I ser på chartekket på billedet. 
  • Dup makeup svampen ned i og tjek efter at den har samlet farverne op. 
  • Start forsigtigt med at duppe på neglene og “genopfyld” chartekket med lakkerne – dette gentages indtil du selv synes der er farve nok og er tilfreds med overgangen. Det er vigtigt at lakkerne flyder sammen, så det ser naturligt ud og ikke for ‘kunstigt’. 
  • Til sidst vil der selvfølgelig være lak på huden, rundt om neglene. Der kan du tage acetone i et lille glas og dyppe penslen i og rense det overskydende af på denne måde. Der kan også anvendes vatpinde eller hvad man nu føler sig bedst tilpas med. Obs: til sand lakker skal der ikke bruges topcoat over, da det vil ødelægge sand effekten.

Her kan I så se resultatet af min textur gradient med tre farver. Jeg valgte tre lyserøde/lilla nuancer til et flot, feminint resultat, som i øvrigt passer vildt godt til min orkidé! Win win situation. Jeg er møghamrende stolt af denne gradient og det er den bedste jeg har lavet til dags dato. En gang imellem må man gerne være stolt og selvglad over de ting man præsterer, ikke? Hvad synes I om min gradient? 

Relaterede indlæg

7 Kommentarer

  • Svar
    Camilla Christine
    28. september 2014 den

    Du er så pisse dygtigt! ih <3

  • Svar
    Sanne
    28. september 2014 den

    Wow hvor er det flot! :-Dwww.sannenoerbjerg.dk

  • Svar
    Kathrine Johansen
    30. september 2014 den

    DU er virkelig dygtig, og hold kæft hvor er de bare smukke!Knushttp://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

  • Svar
    Vanessa
    13. oktober 2014 den

    Hold kæft en flot manicure :O

  • Skriv kommentar