HUD & KROPSPLEJE

Matas Striberne | Argan Oil serien

 Som jeg skrev i et tidligere indlæg blev der lanceret nye striber fra Matas sidste uge, i uge 35. Denne gang med Argan, som jeg ved mange elsker. Argan er populært og de fleste bliver helt vilde når de opdager nye produkter indeholdende det. Produkterne er fri for parabener, phtalater og farvestoffer, og indeholder ikke nogen af de 26 parfumestoffer som er kendt for at være allergifremkaldende. De er ydermere beregnet til alle hårtyper.

Matas Striberne Argan Oil serien

Serien består af 5 produkter: Shampoo, balsam, leave-in hårkur, ansigtsolie og en bodyoil. Jeg har haft mulighed for at teste produkterne og vil nu komme med min anmeldelse af produkterne.

Shampoo + balsam: Både shampoo og balsam er nogen store krabatter på 500 ml hver. De dufter mildt og behageligt. Duften skulle blandt andet være havtorn, rose og lys moskus. De indeholder antioxidaktiv arganolie, E-vitamin og provitamin B5. Begge produkter gør mit hår rigtig lækkert, tilfører fugt, samt gør mit hår blødt og let. Balsammen er tyk i konsistens, hvilket jeg elsker fordi man virkelig får følelsen af at det arbejdes godt ind uden at være flydende og træls som nogle balsam produkter kan være.

Leave-in hårkur: Indrømmet var jeg allermest spændt på denne. En hårkur på 150 ml som skal tilføres i håret når det er håndklæde vådt. Det skal krammes ind i håret og ikke vaskes ud før næste hårvask. Det er med pumpesystem (looove it) og der skal kun et enkelt lille pump ud, det er ihvertfald nok til mit lange hår. Den gør mit hår blødt og jeg synes mine spidser virker mindre kruset end ellers. Ved ikke om det skyldes dette produkt, men har ikke brugt andet i test perioden. Den dufter ligeledes behageligt og indeholder arganolie, provitamin B5, og sicilium som hver især er faktorer for at håret bliver blødt og glansfuldt. Husk kun at komme hårkuren i den løse del af håret, ikke i hårbunden, da man risikere sammenklasket, fedtet hår.

Ansigtsolie: Olien her, er på 50 ml, med pumpesystem – og selvom der står bagpå at man skal pumpe et par dråber i hånden, nøjes jeg næsten altid kun med et lille pump. Olien er meget flydende og gør derfor meget nytte ved blot en lille smule. Den absorbere ikke så hurtigt, og jeg bruger den derfor kun rent om aftenen og om dagen bruger jeg den i min almindelige dagcreme. Men når det så er sagt er det en vanvittig lækker olie, som mætter huden rigtig lækkert med fugt og det kan mærkes meget længe efter. Især det at den er så tynd, gør at jeg kan klare den i ansigtet, selvom den ikke absorbere så hurtigt. Den føles nemlig ikke ‘kvælende’ som produkter i ansigtet hurtigt kan gøre, især olie.

Bodyoil: Lækkerhed med lækkerhed på. Denne bodyoil er på 200 ml og igen med pumpesystem. Den er jo så lækker!!! Undskyld min vilde begejstring, men det er favorit produktet til kroppen lige pt. Olien er i tyk konsistens, som er nem at smøre ud på kroppen og man når dårligt at smøre den ud før den er absorberet. Det er jeg imponeret over, og jeg kan nemt bruge mange pump på at forkæle min krop med disse olie dråber som efterlader huden dejlig blød.

Vejl. Priser:
Shampoo 49,95 kroner
Balsam 49,95 kroner
Leave-in hårkur 47,95 kroner
Ansigtsolie 54,95 kroner
Bodyoil 59,95 kroner

Alt i alt en rigtig behagelig oplevelse med den nye Argan serie. En tilføjelse er at jeg synes det er lækkert, at striberne fra matas stort set altid er til at betale sig fra tilbud eller ej. Ydermere synes jeg man får meget produkt for pengene. OBS: Produkterne kan stadig fås til intropriser til og med imorgen lørdag den 6 september. Har I prøvet nogle af produkterne fra den nye serie? Hvad synes I? (Produkterne er modtaget til test)

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Satina Wandel
    5. september 2014 den

    Jeg har shampoo og balsam stående, som snart skal tages i brug. Og jeg har planer om lige at hoppe ned og kigge efter leave-in hårkuren i morgen. Produkterne var revet væk, da jeg var der sidst! Og efter denne anmeldelse er jeg endnu mere opsat på at få fat i hårkuren 😉 http://satinawandel.dk

  • Svar
    Anonymous
    15. september 2014 den

    Lyder lækkert 😊Kh Vesna Barbuvmatovic@yahoo.dk

  • Svar
    beautypaabudget
    15. september 2014 den

    Hvor er det egentlig mærkeligt at de kalder den ene bodyoil og den anden ansigtsolie :p – Luisa

  • Skriv kommentar