EBAY TIPS #15 // SUMMER EDITION

APPEAL4 // SUMMER & PRE-FALL

APPEAL4 er et dansk neglelak mærke, som jeg mange gange før har vist herinde på bloggen. De har lige udgivet en ny sommer kollektion og en pre fall kollektion, som jeg vil vise jer nogle af farverne fra. Lakkerne er fri for formaldehyd, parabener og toulene – og de er ikke testet på dyr. Lakkerne kan derfor sagtens anvendes af både børn og gravide. Here goes:

No. 57 – Coconut Pine: En gennemsigtig glitter med hvide runde stykker i forskellige størrelser, samt små aflange stykker. Den er jeg virkelig imponeret over, da jeg normalt skal kæmpe med glitter lakker som tvære stykkerne rundt og man derfor er tvunget til at duppe stykkerne på forsigtigt. Men her har jeg lagt et lag på alle neglene og fik rigtig mange stykker fordelt godt ud på neglene. Den har som sagt krævet et lag og var god at arbejde med. (En lille indskydelse: jeg har ikke beskidte negle. Men ved brug af neglelak hver evig eneste dag, er man desværre tit den heldige ejer af gullige negle..)

No. 58 – Snow In The Summer: En (halv støvet) mint blå farve som godt kan minde en lille smule om Baby Tears fra den nye basis kollektion. Rigtig flot farve som krævede to tynde lag for at dække. I mit tilfælde ville jeg nok godt kunne bruge tre lag, da mine negle er rimelig store.

No. 59 – Bay Of Cadiz: En rigtig spændende gul farve. Jeg synes den er så smuk denne gule farve, fordi den ikke er for pang agtig, men mere dæmpet i nuancen, så den bliver behagelig og lækker at se på. Den minder mig meget om sommer og sol. Den krævede to tynde lag og var fin at arbejde med. 
No. 84 – Red Hot Poker: En dyb, intens mørkerød (vil næsten sige blodrød). Den er simpelthen for smuk. Jeg elsker de dybe, røde farver og er især flot til lidt blege fingre. Den var virkelig god at arbejde med og krævede to lag. Vil næsten våge at påstå at små negle kan klare sig med et lag. 

No. 85 – Spotted Rock & Rose: En rose guld glitter med forskellige stykker glitter i. Den er medium dækkende og kan derfor både bruges alene men også over en base lak. Hvis man skal bruge den alene, kræver den nok to-tre tynde lag og over en base lak kan den klares i et lag. Jeg elsker rosa guld farver og denne er super flot. Igen en lak der var nem at arbejde med uden at glitteret tværer rundt. 
No. 86 – Weeping-Willow: En lyserød sand textur lak. Jeg klappede med hænderne over hovedet, da der var sneak peak af denne lak. Jeg har været en af dem som har ønsket højt at APPEAL4 indførte textur lakker – YES! Den er super smuk og tynd i konsistens, hvilket jeg foretrækker, så lakken ikke er tyk og klumper. Den krævede to lag, men kan nok godt liiiige få et tredje lag. 
No. 87 – Black Poplar: En sort lak med bitte små røde glitter stykker i. En meget intens lak der tørrer op mat. Det vil sige, at når du påfører den, bliver den mat når den tørrer. Super fedt, men kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om den. Nem at arbejde med og krævede to tynde lag for at dække.

Jeg er rigtig positiv overrasket over disse nye lakker. Jeg er vild med, at der bliver udvidet med nye spændende farver, samt textur lakker. I kan købe både lakkerne fra Sommer og Pre-Fall kollektionerne hos Skinstyle til 79 kroner pr stk. Der er flere farver i hver kollektion end disse jeg har vist, så vil anbefale jer at klikke ind og kigge på de resterende. Skinstyle yder god kundeservice og hurtig levering – Køb dem her ? Hvad synes I om farverne? Har I nogle lakker fra APPEAL4?

Lakkerne er tilsendt til anmeldelse

9 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EBAY TIPS #15 // SUMMER EDITION